Sport - Ritzau

Godt nyt før VM: Pernille Harder får comeback i CL-brag

Godt nyt før VM: Pernille Harder får comeback i CL-brag

Godt nyt før VM: Pernille Harder får comeback i CL-brag

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
MÆRKEDAGE Fodboldspiller Pernille Harder fylder 30 år tirsdag den 15. november 2022. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Pernille Harder fik ti minutter som indskifter, da Chelsea tabte 0-1 til Barcelona i Champions League.

Efter mere end fem måneders skadespause fik Pernille Harder lørdag comeback for klubholdet Chelsea.

Den danske landsholdsanfører blev skiftet ind efter 84 minutter, da London-klubben hjemme tabte 0-1 til FC Barcelona i Champions Leagues semifinaler.

Harders tilbagekomst er særdeles gode nyheder for det danske landshold, som til sommer spiller VM i Australien og New Zealand. Her er Danmark i indledende pulje med Haiti, Kina og den forsvarende europamester, England.

Harder har nu mindst otte kampe til at finde kampformen inden slutrunden i juli.

Med Chelsea spiller hun torsdag returkamp mod Barcelona, som lørdag tog første stik efter et flot eksekveret spark af norske Caroline Graham Hansen efter blot fire minutters spil.

Derudover er Chelsea også med i den engelske mesterskabskamp, hvor holdet mangler seks kampe, ligesom Harder og kompagni i midten af maj spiller FA Cup-finale mod Manchester United på Wembley.

30-årige Harder pådrog sig i starten af november en muskelskade i Danmarks 2-1-sejr over Schweiz på udebane i en testkamp.

Et par uger senere blev hun opereret og har siden genoptrænet, inden hun altså omsider fik comeback lørdag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“