Sport - Ritzau

Götze er tilbage på tysk landshold efter fem års fravær

Götze er tilbage på tysk landshold efter fem års fravær

Götze er tilbage på tysk landshold efter fem års fravær

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
World Cup 2014 Brazil, World Cup 2014 Brazil, Football World Championships Brazil 2014, 2014 FIFA WORLD CUP BRAZIL, Brasil, Bresil, Foto: Firo Sportphoto/Sebastian El-Saq/Ritzau Scanpix

Hansi Flick har taget Mario Götze med i den tyske VM-trup, mens Marco Reus misser endnu en slutrunde.

En tidligere VM-helt har fundet vej til Tysklands trup til slutrunden i Qatar.

Landstræner Hansi Flick har således taget 30-årige Mario Götze med. Dermed kan Götze få comeback på det tyske landshold, fem år efter at han senest kom på banen i en kamp.

Det oplyser Det Tyske Fodboldforbund (DFB) på Twitter.

Dengang var landsmanden Youssoufa Moukoko blot 12 år gammel, men også han er at finde blandt Flicks 26 spillere.

Den 17-årige spiller til daglig i Borussia Dortmund og har fået et stort gennembrud i denne sæson med seks bundesligamål i 13 kampe.

Han har også været med i alle Dortmunds seks kampe i Champions League, heriblandt de to mod FC København.

Mens teenagetalentet endnu har sin debut til gode for A-landsholdet, er Götze en erfaren mand på nationalmandskabet.

63 kampe er det blevet til for det tyske landshold, og mest kendt er han for sejrsmålet i VM-finalen i 2014. Her blev han matchvinder med 1-0-målet mod Argentina i forlænget spilletid.

Han indledte karrieren i Dortmund, men tog videre til Bayern München, før han vendte hjem til storholdet fra Ruhr-distriktet.

I 2020 drog han til hollandske PSV Eindhoven, men i sommer tog han tilbage til Tyskland.

I dag er han holdkammerat med danske Jesper Lindstrøm i Eintracht Frankfurt.

De andre tidligere verdensmestre Manuel Neuer og Thomas Müller er også udtaget til den tyske VM-trup.

Til gengæld må Marco Reus sande, at han misser endnu en slutrunde på grund af en skade.

Helbredsproblemer forhindrede ham også i at deltage ved VM i 2014 og EM 2016. Han var dog med, da Tyskland skuffede stort ved VM i 2018.

Tyskland er i samme gruppe som Spanien, Costa Rica og Japan. VM begynder i næste uge.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“