Sport - Ritzau

GOG er klar til semifinale trods nederlag

GOG er klar til semifinale trods nederlag

GOG er klar til semifinale trods nederlag

Ritzau
Aarhus
Zuletzt aktualisiert um:
CL herrehåndbold: GOG - HC PPD Zagreb Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

GOG løb ind i første slutspilsnederlag mod Skanderborg Aarhus, som stadig kan nå semifinaleplads.

Trods et nederlag til Skanderborg Aarhus torsdag aften er GOG klar til DM-semifinalerne.

På hjemmebane vandt Skanderborg Aarhus ellers 34-32 over fynboerne og meldte sig tilbage i kampen om avancement fra den ene slutspilsgruppe.

Men GOG er med sine syv point sikker på en af billetterne. Spørgsmålet er bare, om det skal være som etter.

Der er et enkelt point ned til Fredericia, som tog et stort skridt mod semifinalerne med en sejr på 34-27 over Bjerringbro-Silkeborg tidligere på aftenen.

Sidstnævnte har ligesom Skanderborg Aarhus tre point, men er en tak bedre placeret på grund af slutpositionen i grundspillet.

Både Skanderborg Aarhus og Bjerringbro-Silkeborg kan altså nå samme antal point som GOG, men ved pointlighed er det grundspillets placering, der tæller.

Fra den anden gruppe har Skjern og Aalborg Håndbold spillet sig videre.

Skanderborg Aarhus var indstillet på at sætte de forsvarende mestre under maksimalt pres og tilspillede sig hurtigt en føring på 5-2.

Det var tæt det meste af halvlegen, men Hákun West Av Teigums mål med få sekunder til pausen bragte Skanderborg Aarhus foran med et enkelt mål før anden halvleg.

Og sådan fortsatte mønsteret ellers.

Morten Olsen var som sædvanligt i højt spillehumør og bragede mål ind på stribe, mens landsholdsstjernen Simon Pytlick først efter 42 minutter fik hul på målbylden.

Med fem minutter igen var det helt lige.

Skanderborg Aarhus blev ved med at bringe sig foran med en enkelt, og GOG blev ved med at have et modsvar.

Men med lidt over to minutter igen bragede Pytlick på overliggeren, og temperamenterne kom i kog hos gæsterne, og træner Nicolej Krickau trak en dyr udvisning til sig.

Thomas Arnoldsen øgede føringen med et halvt minut igen, og så var løbet kørt for de favoriserede gæster.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserbrief

Meinung
Jørgen Popp Petersen
„Den grønne omstilling kræver handling“