Sport - Ritzau

GOG får hjemmebane i Kolding: Direktør er frustreret

GOG får hjemmebane i Kolding: Direktør er frustreret

GOG får hjemmebane i Kolding: Direktør er frustreret

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Handball. EHF Champions League: GOG - SC Magdeburg Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

GOG skal onsdag spille Champions League mod FC Barcelona langt fra sine vanlige hjemmebaner på Fyn.

GOG plejer at have hjemmebane i enten Gudme eller Odense, men onsdag er klubben nødt til at spille et helt tredje sted, når stormagten FC Barcelona kommer til Danmark.

Hallen i Gudme er nemlig for lille til Champions League, og hallen i Odense, hvor fynboerne normalt spiller europæiske kampe, er optaget af et hestearrangement.

Derfor spiller GOG onsdag i Kolding, men det er ikke med direktør Kasper Jørgensens gode vilje.

- Jeg er meget frustreret over, at vi ikke kan spille sådan en kamp på Fyn. Det er vores største hjemmekamp i gruppespillet, siger han til Fyens Stiftstidende.

- Frustrationen går på, at vi ikke er tæt på vore normale fans, sæsonkortholdere og sponsorer, der alle må tage uden for Fyn - til Kolding - for at opleve GOG-produktet, siger Kasper Jørgensen.

Direktøren glæder sig over, at KIF Kolding har været med til at få arrangementet til at lykkes, og så glæder han sig i øvrigt over, at der er sat gang i opførelsen af en ny arena i Svendborg.

Når den står færdig om et års tid, får GOG en permanent ny hjemmebane med plads til 3500 tilskuere.

Det vil dog fortsat ikke være nok til at opfylde kravene i Champions League, hvor Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) fra den kommende sæson kræver, at klubberne kan lukke 4000 mennesker ind til kampene.

Da planerne om en ny arena i Svendborg blev præsenteret i 2022, fortalte Kasper Jørgensen, at han var ærgerlig over, at man ikke byggede en hal med plads til 4000 tilskuere.

Han vurderede dog, at kravene fra EHF ikke ville være skåret i granit.

GOG er lige nu placeret som nummer fem i sin Champions League-gruppe, hvor onsdagens modstander fra Barcelona er på førstepladsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“