Sport - Ritzau

Golfarrangør nægter at lokke stjerner med pengesedler

Golfarrangør nægter at lokke stjerner med pengesedler

Golfarrangør nægter at lokke stjerner med pengesedler

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Rasmus Højgaard vinder - Finalen i golfturneringen Made in HimmerLand - DP World Tour Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I andre lande måber de ifølge Flemming Astrup over, at de største danske stjerner kommer hjem.

Det vrimler ikke ligefrem med spillere fra verdensranglistens top-100 på Djursland, når Danmarks største golfturnering løber af stablen i denne uge.

Men det er heller ikke noget mål for arrangør Flemming Astrup at få verdensstjernerne til at dukke op til DP World Tour-turneringen Danish Golf Championship.

- Det første, jeg skal være sikker på, er opbakningen fra de danske spillere, og med undtagelse af skadede spillere har vi haft fuldt hus alle de ti gange, vi har holdt turnering i Danmark, siger Flemming Astrup.

- Hvis jeg snakker med mine kolleger i Holland, Sverige, Tyskland og Italien, så spørger de alle, hvordan vi gør, for der kommer de nationale spillerne ikke per automatik hjem.

- Så jeg er sindssygt glad, taknemmelig og stolt over, at vi som en af de eneste turneringer i verden har fuldt hus af hjemlige spillere. Det fortjener spillerne kredit for, siger han.

For den tidligere golfspiller Andreas Hartø er det ikke nogen overraskelse, at golfens tunge drenge ikke er at finde på Lübker Golf og Spa Resort.

I USA er der afgørende turneringer på PGA Tour i øjeblikket, mange store navne er hoppet over på LIV Tour, og turneringen på Djursland er ikke blandt de største i Europa, hvis man kigger ned i kassen med præmiepenge.

Men for Hartø betyder det heller ikke specielt meget, at stjernerne udebliver.

- Det har åbnet døren for 22 danskere, og det er også meget vigtigt. Jeg tror det er vigtigere med et par gode danske resultater, end at realistiske navne som Luke Donald eller Francesco Molinari dukker op, siger Hartø.

Flemming Astrup er med på, at verdensstjerner på startlisten ville være et interessant krydderi.

- Men jeg tror, at golffans mest af alt kommer for at se de danske stjerner på hjemmebane. Hvis de så vinder om søndagen, så er det selvfølgelig fedest, hvis de har banket nogle af de tungeste verdensstjerner.

- Men vi er oppe imod nogle store kræfter. Jeg kender for eksempel nogle tal på, hvor mange penge de bruger på at få folk til at stille op andre steder. Den vej er jeg aldrig gået nedad, siger han.

Han peger på sidste uges turnering i Tjekkiet som et eksempel.

- Der kunne man godt se, at der var brugt en hel del penge på at lokke spillere til. Jeg har ikke lyst til at hoppe på den vogn, siger Flemming Astrup, der ifølge ham selv lokker spillere til, fordi han gennem flere år har udviklet et godt forhold til mange internationale navne.

De største danske stjerner ved Danish Golf Championship er uden konkurrence tvillingerne Nicolai og Rasmus Højgaard samt Thorbjørn Olesen.

De største internationale navne er folk som Nacho Elvira, Tom McKibbin, David Ravetto og Bernd Wiesberger, som alle er i top-40 på DP World Tours rangliste for i år.

- Det er svært for turneringerne på europatouren at tiltrække de allerstørste stjerner i øjeblikket, men det ændrer ikke på, at man skal spille fantastisk god golf for at vinde.

- Uanset hvem der vinder, tager jeg hatten af, for det vil kræve en stor præstation, siger Andreas Hartø.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kirchenratswahlen 2024

Annette und Bernd: Vielfältige Aufgaben im Kirchengemeinderat

Apenrade/Aabenraa Fokus Kirchenrat: Diese Themenreihe beleuchtet Hintergründe und Bedeutung der Kirchenratswahl, die am 17. September 2024 stattfindet. Die Apenraderin und der Apenrader sind im Jahr 2020 in das Gremium des Kirchengemeinderats ihres Heimatorts gewählt worden. Im Gespräch erzählen sie von der spannenden Arbeit für die Gemeinde und warum es keinen Unterschied machen darf, zu welchem Gemeindeteil man gehört.