Sport - Ritzau

Golfdanskere slutter OL af med jævnbyrdige runder

Golfdanskere slutter OL af med jævnbyrdige runder

Golfdanskere slutter OL af med jævnbyrdige runder

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
Paris Olympics Golf Foto: George Walker IV/Ritzau Scanpix

Både Emily Kristine Pedersen og Nanna Koerstz Madsen gik lørdagens sidste runde i 72 slag, hvilket var i par.

Det har ikke været et OL til historiebøgerne for de to danske golfspillere Emily Kristine Pedersen og Nanna Koerstz Madsen.

Lørdag sluttede spillerne turneringen af med en runde på det jævne, da begge gik de 18 huller på banen Le Golf National lidt uden for Paris i 72 slag, hvilket var banens par.

Det endte i en triumf for Lydia Ko fra New Zealand, der fredag overtog den samlede føring og akkurat holdt fast i den på sidste runde.

Tyske Esther Henselei var ellers den helt store oplevelse lørdag, da hun gik runden i hele seks slag under par. Det var dog ikke nok til sejren.

Hun sluttede to slag efter newzealandske Ko, der gik sidste runde et slag under par. Newzealænderen sluttede turneringen samlet i ni slag under par.

Xi Yu Lin fra Kina tog sig af bronzemedaljen.

29-årige Koerstz Madsen åbnede lørdagens fjerde og sidste runde skidt med en dobbeltbogey på først hul. Fem birdies undervejs hjalp dog på det, mens det også blev til tre bogeys.

Hun endte turneringen i fem slag over par, hvilket var nok til en delt 36.-plads i den samlede stilling. 15 slag efter den newzealandske vinder.

Emily Kristine Pedersen havde de to første dage store problemer med det første hul, hvilket kastede en dobbeltbogey og en firdobbelt bogey af sig, men lørdag havde hun bedre styr på det og åbnede i par.

I alt blev det til tre birdies og tre bogeys i sidste runde for 28-årige Pedersen. Hun sluttede turneringen i 11 slag over par, hvilket rakte til en delt placering som nummer 44 ud af de 60 spillere i den olympiske golfturnering.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“