Sport - Ritzau

Grækere er finaleklar og holder dansk fodbold på pinebænken

Grækere er finaleklar og holder dansk fodbold på pinebænken

Grækere er finaleklar og holder dansk fodbold på pinebænken

Ritzau
Athen
Zuletzt aktualisiert um:
Greece Soccer Conference League Foto: Yorgos Karahalis/Ritzau Scanpix

Olympiakos slog igen Aston Villa i Conference League og er nu tæt på at tage ekstra CL-plads fra Danmark.

Græske Olympiakos spillede sig torsdag aften frem til finalen i Conference League med en hjemmesejr på 2-0 over Aston Villa i retursemifinalen.

Dermed er det fortsat ikke afgjort, om Danmark fra 2025/26-sæsonen får to deltagere i Champions League-kvalifikationen.

Det kunne Premier League-klubben Aston Villa have sørget for ved mindst at få uafgjort torsdag aften.

For at Grækenland skal vippe Danmark væk fra den vigtige 15.-plads på Det Europæiske Fodboldforbunds koefficientrangliste, der danner grundlag for antallet af europæiske deltagere, skal Olympiakos nu bare vinde finalen i ordinær eller forlænget spilletid.

Finalen bliver mod italienske Fiorentina, der allerede onsdag vandt sin semifinale samlet mod belgiske Club Brugge.

Det er lidt af en overraskelse, at Olympiakos kunne slå Premier League-klubben Aston Villa over to kampe.

Det græske hold vandt 4-2 på udebane i den første kamp, og Birmingham-klubben kunne ikke svare tilbage torsdag trods en stærk opstilling.

Ayoub El Kaabi bragte Olympiakos foran i det tiende minut, så den samlede føring lød på 5-2, og med ti minutter tilbage fordoblede El Kaabi føringen.

Det der lignede en sikker ekstra plads for Danmark i Champions League, er nu i overhængende fare, hvis det græske hold kan gå hele vejen og slå Fiorentina i finalen.

Den spilles endda i Athen i Grækenland 29. maj.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“