Sport - Ritzau

Grimsby-cheftræner hylder mirakelsejr over Southampton

Grimsby-cheftræner hylder mirakelsejr over Southampton

Grimsby-cheftræner hylder mirakelsejr over Southampton

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Britain Soccer FA Cup Foto: David Cliff/Ritzau Scanpix

Paul Hurst, cheftræner for Grimsby Town, er stadig i chok efter sejren over Southampton fra Premier League.

Paul Hurst, cheftræner for Grimsby Town, er stadig i chok.

Hans mandskab slog onsdag aften sydengelske Southampton, som spiller tre divisioner over Grimsby, ud af landets mest prestigefyldte pokalturnering, FA Cuppen.

- Vi dukkede op og håbede på et mirakel, og det, at vi nu er videre til kvartfinalen, er helt utroligt.

- Jeg er en smule i chok. Jeg er lykkelig på spillernes vegne. Sikke en indsats. Vi holdt fast i disciplinen. Se bare, hvor meget det betyder for fansene, siger Hurst med henvisning til de brølende tilhængere på stadion.

To mål på straffespark på hver sin side af pausen sikrede Grimsby Town en 2-0-føring, inden Southampton reducerede til 1-2 på et mål af Duje Caleta-Car.

Ti minutter før slutfløjtet havde Southampton bolden i nettet igen, men et VAR-eftersyn gjorde, at målet blev annulleret, og Grimsby Town kunne kæmpe 2-1-sejren hjem.

Med sejren bliver Grimsby Town det første hold nogensinde, der har slået fem hold fra højere divisioner end dets egen ud af FA Cuppen.

- Jeg ved, at der var et par stykker derude, som troede, at vi kunne få et resultat her, men jeg tænkte nok, at de var sindssyge, siger Hurst på Grimsby Towns Twitter-profil.

- Men da vi kom foran med 2-0, begyndte jeg at tro på det.

Grimsby Town skal møde Brighton, som også spiller i Premier League, i kvartfinalen af FA Cup.

De øvrige kvartfinaler blev der også trukket lod til sent onsdag aften og byder på opgørene Manchester City-Burnley, Manchester United-Fulham og Sheffield United-Blackburn.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“