Sport - Ritzau

Grindsted lider snævert nederlag til sidst mod GOG

Grindsted lider snævert nederlag til sidst mod GOG

Grindsted lider snævert nederlag til sidst mod GOG

Ritzau
Grindsted
Zuletzt aktualisiert um:
Herrehåndbold: Sønderjyske - Grindsted GIF Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Et par tekniske fejl i de sidste minutter kostede for Grindsted, der hjemme tabte 30-32 til GOG i Herreligaen.

Overraskelsen lå længe og lurede, men til sidst kom oprykkeren Grindsted til kort mod GOG i Herreligaen.

I en tæt forestilling viste fynboerne sig i de sidste minutter skarpest og vandt 32-30.

Grindsted fulgte ellers med hele vejen igennem. Holdet fra den lille jyske by vest for Billund førte det meste af første halvleg og var også i front inden for de sidste ti minutter af kampen, men et par tekniske fejl kostede.

Dermed er oprykkeren fortsat uden sejr efter de første to kampe i Herreligaen, mens GOG står med to sejre efter de første to kampe.

Grindsted startede opgøret fredag aften bedst og var første halvleg igennem ovenpå og foran med et par scoringer.

Det var ikke mange fejl, som de undertippede oprykkere lavede, mens stjernerne fra GOG derimod sjuskede flere gange.

Fynboerne fik dog en god periode i slutningen af første halvleg, og ved pausen var det helt lige ved 13-13.

De undertippede jyder fortsatte den fejlfrie præstation i størstedelen af anden halvleg, og selv om GOG kom foran med et par scoringer, slog det ikke Grindsted ud af kurs.

Gæsternes lille højre back Hjalte Lykke leverede en rigtig god præstation med ni scoringer i kampen, men ført an af en godt skydende venstre back Nicolai Skytte holdt Grindsted snor i fynboerne i løbet af anden halvleg.

Hen mod de afgørende minutter formåede Grindsted også at komme tilbage og føre inden for de sidste ti minutter.

I de sidste minutter leverede Grindsted dog et par fejl i de afgørende situationer, hvilket gjorde, at GOG trak det længste strå.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“