Sport - Ritzau

Guardiola forsvarer usædvanlig uskarp Haaland

Guardiola forsvarer usædvanlig uskarp Haaland

Guardiola forsvarer usædvanlig uskarp Haaland

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Manchester City v Chelsea Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix

Erling Haaland brændte masser af chancer mod Chelsea, men Pep Guardiola forsvarer nordmanden.

Manchester City smed lørdag to point til mesterskabsrivalerne Liverpool og Arsenal, da det hjemme kun blev 1-1 mod Chelsea.

Midtbanespilleren Rodri udlignede sent, og forinden havde Erling Haaland misbrugt en håndfuld chancer - blandt andet to meget store muligheder med hovedet.

City-manager Pep Guardiola forsvarer sin førsteangriber.

- Jeg spillede 11 år og scorede 11 mål. Et mål per sæson. Jeg er ikke den rette til at give angribere gode råd. Jeg bebrejder ham ikke. Han scorer næste gang, siger den tidligere midtbanekreatør til Sky Sport.

Ifølge statistikfirmaet OptaJoe havde Haaland ni afslutninger mod Chelsea for sammenlagt 1,71 "expected goals" - som groft sagt er en statistik, der viser, hvor mange mål man kan forventes at score ud fra sine afslutninger.

Så højt har han ikke tidligere været oppe uden at komme på måltavlen som Manchester City-spiller.

Guardiola erklærer sig trods pointtabet tilfreds med især sit holds anden halvleg, hvor der blev skabt en del chancer og altså en udligning.

Chelsea-manager Mauricio Pochettino var overordnet meget tilfreds med sit holds præstation.

- Det er denne ånd, vi gerne vil have på holdet. Vi arbejdede for det. Jeg synes, de (City, red.) er verdens bedste hold, så vi er nødt til at være stolte af sådan en præstation.

- Vi var meget modige, siger Pochettino ifølge BBC.

Men det uafgjorte resultat har City 53 point på Premier Leagues tredjeplads. Liverpool har 57 point og Arsenal 55 point, men har også begge spillet en kamp mere end City.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“