Sport - Ritzau

Guardiola støtter spilleres ret til protest mod tæt kampprogram

Guardiola støtter spilleres ret til protest mod tæt kampprogram

Guardiola støtter spilleres ret til protest mod tæt kampprogram

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
Manchester City v Internazionale - UEFA Champions League - Etiha Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix

De eneste, der reelt kan gøre modstand mod voldsomt kampprogram, er spillerne, siger City-træner Guardiola.

Manchester City-træner Pep Guardiola opfordrer sine spillere til at gå forrest i kampen for forandring.

Hans udtalelse kommer, mens debatten om det pressede kampprogram, som Europas bedste fodboldspillere er en del af, tager til.

- Jeg er ret sikker på, at hvis noget skal ændre sig, skal det komme fra spillerne, sagde han fredag.

- De er de eneste, som kan ændre noget ved organisationen ved at bruge deres stemmer. Forretningen kan køre uden managers, sportsdirektører, medier og ejere, men uden spillere kan der ikke spilles. De eneste, der har magten til at gøre det, er dem.

Tidligere på ugen meldte Manchester City-profilen Rodri sig til koret af spillere, der kritiserer kampprogrammet.

Den spanske midtbanestjerne åbnede for, at en spillerstrejke kan blive aktuel.

Champions League-formatet er blevet ændret op til denne sæson.

Alle hold er nu placeret i én stor gruppe, hvor alle spiller otte kampe mod otte forskellige modstandere. Tidligere har gruppespillet bestået af seks kampe - to kampe mod hver af de tre gruppemodstandere.

Manchester City kan på grund af klub-VM, der også er blevet udvidet, derfor ende med at skulle spille over 70 kampe i løbet af sæsonen.

Fredag har også Bayern-træner Vincent Kompanys kommenteret debatten.

Han mener, at der bør indføres et loft for, hvor mange kampe en spiller kan spille om året.

- At spille 75 eller 80 kampe - det når til et punkt, hvor det ikke længere er realistisk, sagde han.

Chelseas cheftræner, Enzo Maresca, har også nikket ja til, at der er for mange kampe i kalenderen.

- Ja, det er der ingen tvivl om. I forhold til kampe er det for meget. Jeg mener ikke, at vi beskytter spillerne. Vi kan sige, hvad vi synes, og i mine øjne er det antal af kampe, vi har, helt forkert.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kommentar

Gerrit Hencke
Gerrit Hencke Journalist
„Grenzüberschreitender Verkehr: Warum Bus und Zug kaum eine Alternative sind“