Sport - Ritzau

Gylfi Sigurdsson nærmer sig Lyngby-debut: Vi er foran planen

Gylfi Sigurdsson nærmer sig Lyngby-debut: Vi er foran planen

Gylfi Sigurdsson nærmer sig Lyngby-debut: Vi er foran planen

Ritzau
Hvidovre
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ENG-PR-EVERTON-WOLVES Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix

Lyngby-træner Freyr Alexandersson fortæller, at Gylfi Sigurdsson er meget tæt på at være kampklar.

Den tidligere Premier League-spiller Gylfi Sigurdsson er få skridt fra at være fit nok til at kunne indgå i kamp for Lyngby Boldklub.

Det fortalte træner Freyr Alexandersson efter søndagens sejr over Hvidovre.

- Vi er lidt foran vores plan. Han kan sagtens være i spil til kampen på fredag. Vi håber virkelig, at han kan være med i truppen der, men hvis ikke så i hvert fald ugen efter, siger Lyngby-træneren.

34-årige Gylfi Sigurdsson har ikke spillet fodbold på professionelt niveau siden maj 2021, fordi han blev undersøgt i en sag om mulige seksuelle krænkelser, som han i sidste ende blev frikendt for.

Nu er islændingen skiftet til Lyngby, hvor han gennem de seneste tre uger har knoklet for at komme tilbage i kampform. Den proces er ifølge Alexandersson gået over al forventning.

- Det ser rigtig godt ud. Han har trænet fuldt med holdet i de sidste fire træninger, og han ser skarpere og skarpere ud.

- Nu er vi inde i den periode, hvor vi skal passe på, at han ikke bliver skadet, for han har kørt sig selv ihjel i de seneste tre uger.

- Det har været ren preseason for ham, så nu skal vi lige finde den rette rytme, men han kommer snart på banen, siger Lyngby-træneren.

Alexandersson fortæller afslutningsvis, at han har nydt at se det niveau, som Sigurdsson har lagt for dagen i de træninger, han har deltaget i.

Derudover understreger Lyngby-træneren, at han har store forventninger til den islandske offensivspillers indvirkning på truppen.

- Han arbejder som en hest. Han løber og løber og tager aldrig pauser i spillet. Hans defensive arbejdsindsats og hans presspil er nogle af de punkter, hvor jeg synes, han er lidt undervurderet. Han er så utrolig dygtig til det.

- Det, som jeg har størst forventninger om, er, at han kommer til at løfte sine holdkammerater ved altid at være et eksempel for dem, afslutter Lyngby-træneren.

Lyngby spiller sin næste kamp på fredag, hvor holdet tager imod Vejle Boldklub.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“