Sport - Ritzau

Hamiltons skifte åbner Mercedes-dør på klem for Vesti

Hamiltons skifte åbner Mercedes-dør på klem for Vesti

Hamiltons skifte åbner Mercedes-dør på klem for Vesti

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Formula 1 2022: Abu Dhabi post-season testing Foto: James Gasperotti/Ritzau Scanpix

Frederik Vestis Formel 1-mulighed vokser sig større med Lewis Hamiltons skifte til Ferrari, vurderer ekspert.

En lille dør er åbnet for klem for den danske racerkører Frederik Vesti efter nyheden om Lewis Hamiltons skifte fra Mercedes til Ferrari i 2025.

Vesti har været juniorkører for Mercedes siden 2021, og han testede bilen flere gange i forbindelse med Formel 1-løb i den forgangne sæson.

- Var døren lukket før, så er den da på klem nu for Vesti. Om det kan lade sig gøre, kan kun fremtiden vise. Men nu er der lige pludselig et håb.

- Så er spørgsmålet, om han er god nok, eller om andre kommer ham i forkøbet. Det ved man ikke. Men nu er der noget at kæmpe om igen, siger John Nielsen, der er Formel 1-kommentator på Viaplay.

I denne sæson skal Vesti køre seks løb i løbsserien European Le Mans Series for det schweiziske hold Cool Racing.

- Han er inde i deres juniorprogram. Nu skal han køre sportsvogne i år, men det er, fordi han simpelthen skal ud at køre.

- Jeg ville hellere have set ham i Super Formula i Japan, men man har åbenbart ikke været ude tidligt nok og kommet ind i det rigtige team.

- Formel 1 er ikke bare noget, du hopper i. Hvis du har talent og evne er det noget, du skal arbejde dig til at blive god til, siger John Nielsen.

Den tidligere racerkører påpeger, at Mercedes vil orientere sig bredt og grundigt, når de skal finde en makker til George Russell, der ligner holdets nye nummer et.

- Det er en af de bedste pladser i Formel 1. Der vil være rift om pladsen fra alle de store kørere, men også de nye talenter, der på vej op.

- Lige nu er der en del talenter, der giver Vesti stærk konkurrence. Men han er inde i Mercedes-folden, han er deres udviklingskører på simulatoren, og han har testet for dem. De ved, hvad han kan.

- Hamilton og Russell så ud til at være støbt fast de næste to-tre år i Formel 1, og så havde der ikke været nogen åbning for Vesti. Det er der nu, fastslår John Nielsen.

I den forgangne sæson kæmpede Vesti med til det sidste om den samlede sejr i Formel 2 - rugekassen til den ypperste kongeklasse. Det glippede til slut, men undervejs viste han gode prøver på sine evner.

- Vesti er en sindssyg dygtig racerkører. Jeg tror ikke på, at han har det samme naturtalent som superstjerner som Hamilton, Max Verstappen eller Fernando Alonso.

- Han skal arbejde hårdt for det. Og så kan han komme op på et niveau som flere andre Formel 1-kørere, vurderer John Nielsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“