Sport - Ritzau

Håndboldkvinder skrotter træningsture: Det koster kræfter

Håndboldkvinder skrotter træningsture: Det koster kræfter

Håndboldkvinder skrotter træningsture: Det koster kræfter

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
OL 2024: Fælles pressemøde med de danske atleter Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De småkaotiske tilstande omkring busser ved OL-byen får kvindernes håndboldlandshold til at droppe træninger.

Rammerne er nydelige, og de olympiske logoer er alle vegne i OL-byen, hvor mange af de danske atleter befinder sig.

Men for håndboldkvinderne har alt bestemt ikke været fryd og gammen i Paris, og det får nu konsekvenser.

Busturene ud til træningshallen er droppet, fortæller landstræner Jesper Jensen. Derfor er meget af træningen nu skåret væk.

- Alt det kaos, der er med busser og madsalen, koster bare kræfter.

- Jeg tror ikke, vi kommer til at træne andet end i OL-byen. Vi kommer ikke til at hoppe i en bus for at træne fremadrettet. Måske bliver jeg klogere på det, men lige nu er det sådan, det er, siger Jesper Jensen.

Holdet har selv ventet 40 minutter, fordi en buschauffør ikke kunne finde vej. Men de har hørt endnu værre skrækhistorier fra andre hold.

- Nogle er blevet sat af forkerte steder, og nogle har ventet to timer på en bus. Det skal vi ikke ud i. Vi skal holde det, vi har kontrol over. Det er at gå over og træne, men den hal er også tit optaget, siger han.

Færre træningstimer betyder også, at fløjspilleren Andrea Hansen, der er indkaldt som reserve, bliver hjemme i Odense for at træne.

- Det er simpelthen for at give hende så meget træning som muligt.

- Vi har ikke noget produkt at tilbyde Andrea hernede andet end en OL-oplevelse. Vi er trods alt hernede for at se, om vi kan komme så tæt på at vinde guld som overhovedet muligt.

- Vi mener, at det er mest rigtigt, at Andrea står toptunet, hvis vi får brug for hende, forklarer landstræneren.

Andrea Hansen er blevet udpeget som reserve, fordi Simone Petersen er blevet ramt af en fodskade. Helena Elver, der før var reserve, har overtaget hendes plads i truppen.

Håndboldkvinderne tager hul på OL torsdag, hvor Slovenien venter i første gruppekamp. Kampen spilles klokken 9 om morgenen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“