Sport - Ritzau

Håndboldkvinderne får to fridage efter intens VM-optakt

Håndboldkvinderne får to fridage efter intens VM-optakt

Håndboldkvinderne får to fridage efter intens VM-optakt

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindehåndbold: Danmark - Brasilien Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Landstræner Jesper Jensen forventer at have alle spillere klar til VM-premieren mod Serbien på fredag.

Modstanden var måske ikke imponerende, men landstræner Jesper Jensen ser med tilfredshed tilbage på håndboldkvindernes to testkampe mod Brasilien, der fungerede som generalprøve på VM på hjemmebane.

Danmark vandt begge kampe klart mod de tidligere verdensmestre, og Jensen har givet sine spillere fri mandag og tirsdag, før det bliver alvor i Herning senere på ugen.

- Det handler om at få hovedet lidt væk. Det har været en megaintens uge, og sådan er det altid, når vi er afsted, siger Jesper Jensen til TV 2 Sport.

Søndag så han bort fra sædvanlige profiler som Mie Højlund, Sandra Toft, Anne Mette Hansen og Line Haugsted.

Spillerne døjer med lidt småskavanker, men det er ikke noget, der får landstræneren til at tvivle på, at de er klar til VM-premieren mod Serbien på fredag.

- Ikke umiddelbart, nej, siger Jesper Jensen.

At flere spillere har småproblemer er ikke unormalt. Der er blevet trænet hårdt i den danske lejr, efter at spillerne mødte ind på hotellet i København i sidste uge.

- Vi presser citronen, når vi er sammen og forsøger at få det maksimale ud af det. Derfor var der nogle, der måtte sidde over. Vi går hårdt til hinanden, siger Jesper Jensen.

Danmark møder Serbien, Chile og Rumænien i den indledende VM-gruppe. Alle Danmarks kampe spilles i Boxen i Herning.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“