Sport - Ritzau

Hård Vejle-etape venter cykelrytterne i årets Danmark Rundt

Hård Vejle-etape venter cykelrytterne i årets Danmark Rundt

Hård Vejle-etape venter cykelrytterne i årets Danmark Rundt

Ritzau
Vejle
Zuletzt aktualisiert um:
Anden etape i PostNord Danmark Rundt 2023 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Torsdagens etape til Vejle er en fast del af Danmark Rundt og giver et godt billede af løbets slutresultat.

Torsdagens Vejle-etape er frygtet af mange under PostNord Danmark Rundt, og sådan er det også i år.

Det er årets kongeetape, hvor feltet tre gange skal op ad den hårde Kiddesvej og i alt klatre 2100 højdemeter i skiftende terræn.

Etapen er med sine 209 kilometer den længste i det fem dage lange ræs.

Michael Mørkøv fra Soudal Quick-Step ser frem til etapen, som kræver kræfter og bliver betydningsfuld for løbets stilling.

- Det er jo ofte den mest afgørende etape i det her løb - måske bortset fra enkeltstarten. Det er ikke den, jeg glæder mig mest til, siger han.

Mørkøvs holdkammerat Fabio Jakobsen, der vandt etapen onsdag, fortæller, at Vejle-etapen ikke ligger til en sprinter som ham.

- Det bliver en hård etape. Jeg vil prøve at være så god en hjælperytter, som jeg overhovedet kan, siger han.

Fabio Jakobsen peger på holdkammeraterne Martin Svrček og Casper Pedersen som potentielle vindere torsdag.

- Martin har vist, at han er stærk og i god form. Jeg tror, at han har en god chance for at vinde. Og selvfølgelig Casper, der også var stærk onsdag. Jeg tror, at de to bliver vores kaptajner, siger han.

Daniel Stampe fra kontinentalholdet Restaurant Suri-Carl Ras fortæller, at benene er lidt trætte efter etapen i Silkeborg onsdag, hvor han tog fightertrøjen og kom på podiet.

- Jeg skal nok ud at finde mig en hjælperolle. Det handler om nogle lidt lettere fyre på holdet, som skal ud at jagte bjergpoint. Der er i hvert fald rigtig mange point på spil.

- Så jeg slår ud lidt tidligt, når jeg har lavet min hjælpepligt, men ellers så ser jeg måske frem til en lidt fladere etape i Bagsværd fredag, siger han.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“