Sport - Ritzau

Harder efter VM-sejr: Landsholdet kan blive endnu bedre

Harder efter VM-sejr: Landsholdet kan blive endnu bedre

Harder efter VM-sejr: Landsholdet kan blive endnu bedre

Ritzau
Perth
Zuletzt aktualisiert um:
FIFA Women''s World Cup - Group D - Haiti vs Denmark Foto: Richard Wainwright/Ritzau Scanpix

De danske kvinder har skrevet historie med VM-avancement, men landsholdet kan blive endnu bedre, mener Harder.

For første gang siden 1995 går de danske kvinder videre fra gruppespillet ved VM i fodbold.

Billetten videre har ladet vente på sig. Landsholdskaptajnen Pernille Harder har dog aldrig tvivlet på potentialet.

- Jeg har aldrig været i tvivl om, hvad vi kan. Det her hold kan blive endnu bedre, siger Pernille Harder efter kampen.

Danmark slog tirsdag Haiti 2-0 i sidste gruppekamp ved VM-slutrunden, der spilles i Australien og New Zealand. Dermed tager danskerne andenpladsen i gruppe D efter England.

Godt nok stod den erfarne landsholdskaptajn sammen med 34-årige Sanne Troelsgaard for kampens to mål, men landsholdets unge kræfter skal nok kommer til at løfte niveauet i de kommende år, mener Harder.

- Vi er stadig mange unge spillere, og mange kan være på landsholdet frem til næste EM og VM. Så der er en lys fremtid, siger Pernille Harder.

Ved EM-slutrunden i England sidste år klarede Danmark det ikke videre fra gruppespillet.

Karen Holmgaard peger efter kampen mod Haiti på, at det betyder meget for holdet at bevise dets potentiale.

- Det er pissefedt, at vi endelig viser noget. Der har været meget skriveri om, hvorvidt vi er gode eller ej. Men nu står vi her og er videre fra gruppen. Det var en drøm og et mål for os, siger Karen Holmgaard.

Nu venter Australien, som Danmark møder i ottendedelsfinalen på australiernes hjemmebane i Sydney.

- Det bliver svært. De har nok flest tilskuere i ryggen til den kamp, men jeg tror på os, siger Pernille Harder.

Landsholdet har en lille uges tid til at restituere og forberede sig, inden ottendedelsfinalen spilles 7. august.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“