Sport - Ritzau

Harry Kane åbner scoringskonto i sikker Bayern-sejr

Harry Kane åbner scoringskonto i sikker Bayern-sejr

Harry Kane åbner scoringskonto i sikker Bayern-sejr

Ritzau
München
Zuletzt aktualisiert um:
Football 1. Bundesliga FC Bayern Munich - SC Freiburg. Foto: Sven Simon/Ritzau Scanpix

Harry Kane scorede på straffe, og Thomas Müller fordoblede føringen, da Bayern München vandt 2-0 mod Freiburg.

Bayern München havde ikke de helt store problemer, da holdet søndag aften vandt 2-0 over Freiburg i den tyske Bundesliga.

Hjemmeholdet sad overlegent på spillet og kunne stensikkert tage sin anden sejr i sæsonen i lige så mange kampe.

Den engelske målsluger Harry Kane scorede sit første mål efter sommerpausen, da der var spillet godt 40 minutter.

Sidste sæsons topscorer modtog bolden i feltet og headede den ned på armen af en Freiburg-spiller.

Spillet fortsatte trods tilråb fra Bayern-spillerne, men efter at have set situationen igennem på video valgte dommeren at pege på pletten.

Freiburgs målmand kastede sig til den forkerte side, og derfor var det en usvigelig sikker scoring af Kane fra 11-meterpletten.

Freiburg havde bolden mere i anden halvleg og formåede flere gange at teste Manuel Neuer i Bayern-målet.

Men med omkring ti minutter tilbage udbyggede Thomas Müller hjemmeholdets føring.

Serge Gnabry sendte et præcist løftet indlæg til Müller, som lagde bolden til rette for sig selv og sendte læderkuglen op i det øverste højre målhjørne.

Det var mål nummer 150 for Thomas Müller i Bundesligaen, og der var en endnu større milepæl for den 34-årige tysker.

Thomas Müller overtog rekorden som den spiller med flest kampe for Bayern München. 710 er det nu blevet til, og det er én mere end legenden Sepp Maier, som stoppede karrieren i 1979.

Til allersidst fik Freiburg en gylden mulighed for at pynte på resultatet, da der blev dømt et nyt straffespark.

Men Freiburg formåede ikke at omsætte straffesparket til en scoring.

Trods Bayerns perfekte sæsonstart må holdet for nuværende nøjes med andenpladsen i tabellen.

Heidenheim, der tidligere søndag vandt 4-0 over danske Jess Thorups Augsburg-tropper, sidder på førstepladsen med samme antal point som Bayern, men Heidenheim har en bedre målscore.

Også RB Leipzig har på tredjepladsen seks point efter to sejre.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“