Sport - Ritzau

Harry Kane bliver dobbelt målscorer i jubilæumskamp

Harry Kane bliver dobbelt målscorer i jubilæumskamp

Harry Kane bliver dobbelt målscorer i jubilæumskamp

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-NATIONS-LEAGUE-ENG-FIN Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix

I sin landskamp nummer 100 for England scorede Harry Kane to gange mod Finland, der tabte 0-2 på Wembley.

Harry Kane blev i sin landskamp nummer 100 for England den helt store helt, da holdet tirsdag aften vandt 2-0 over Finland i Nations Leagues B-lag.

Landsholdsanføreren scorede begge mål i kampen og sørgede dermed for, at England nu har seks point for to kampe i sin gruppe.

England bed nogenlunde fra sig fra første fløjt på Wembley Stadium.

Men det var først efter 22 minutter, at englænderne for alvor fik sat gang i kampen.

Harry Kane headede bolden i mål på et hovedstød, men jubilæumsscoringen udeblev, da målet blev annulleret for offside.

Gennem hele første halvleg formåede England ikke at knække finnerne.

Kort før pausen fik Liverpool-spilleren Trent Alexander-Arnold sendt et frispark fra kanten af feltet lige uden om målrammen.

Men efter godt en times spil kom der stor jubel blandt England-tilhængerne.

Harry Kane modtog bolden i fødderne uden for feltet, hvorefter angriberen tog et frækt træk og kanonerede bolden i mål via overliggeren.

Finland blev straffet efter et dårligt opspil.

Med et kvarter tilbage på uret kom Harry Kane igen på scoringstavlen, og alletiders topscorer for Englands landshold scorede sit mål nummer 68.

Indskiftede Noni Madueke prikkede bolden videre til Kane, der fra midten af feltet sendte bolden i det lange hjørne med højre inderside.

Der faldt ikke flere mål i kampen, og dermed fortsatte den perfekte start for Englands midlertidige landstræner, Lee Carsley, der ellers har vakt opsigt ved ikke at synge med på landets nationalmelodi.

Efter to nederlag har Finland på fjerdepladsen nul point. Også Irland har nul point, mens Grækenland - ligesom England - har seks point efter to sejre.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“