Sport - Ritzau

Harry Kane stråler med mål og assist i Bundesliga-debut

Harry Kane stråler med mål og assist i Bundesliga-debut

Harry Kane stråler med mål og assist i Bundesliga-debut

Ritzau
Bremen
Zuletzt aktualisiert um:
Football: Bundesliga - day 1: Werder Bremen v Bayern Munich Foto: Focke Strangmann/Ritzau Scanpix

Harry Kane scorede og assisterede, da Bayern München åbnede Bundesligaen med 4-0 hos Werder Bremen.

Sejren var ingen overraskelse, men for Bayern München var 4-0 hos Jens Stage og Werder Bremen fredag stor fremgang.

I sidste uge tabte Thomas Tuchels udvalgte således 0-3 til RB Leipzig i den tyske Super Cup, og både resultat- og spillemæssigt var der markant fremgang.

Uden at sprudle sad Bayern München på det meste, og efter Leroy Sanes tidlige åbningsmål efter assist af stjerneindkøbet Harry Kane virkede udeholdet i nogenlunde kontrol med begivenhederne.

Kane scorede til 2-0, Sane blev i overtiden dobbelt målscorer, inden unge Mathys Tel lukkede og slukkede til allersidst.

Jens Stage spillede 78 minutter på hjemmeholdets midtbane og havde et farligt forsøg i anden halvleg af sæsonens første opgør i Bundesligaen.

Bayern kom foran efter fire minutter efter en perfekt udført kontra.

Leroy Sane spillede bande med Harry Kane på midten af banen, og den engelske landsholdsanførers pasning sendte Sane i frit løb mod mål, hvilket han sikkert omsatte til 1-0.

Den tyske landsholdsspids Niclas Füllkrug fik annulleret en træffer for offside kort efter, men ellers havde Werder ikke alverden at byde ind med offensivt.

Stages hug lige forbi rammen i anden halvleg ved stillingen 1-0 var noget nær hjemmeholdets bedste bud på en scoring.

Omvendt havde Bayern en håndfuld meget nærgående muligheder. Kingsley Coman ramte således stolpen, inden Kane efter 75 minutter fordoblede Bayerns føring.

Igen faldt målet efter en omstilling. Canadiske Alphonso Davies satte turboen til på venstre kanten og fandt Kane, som efter en god tæmning åbnede sin Bayern-konto fra kanten af feltet.

Indskifterne Eric Maxim Choupo-Moting og Thomas Müller udstregede i overtiden Bayerns vilde bredde, da de kombinerede og satte Sane i scene til en forholdsvis nem 3-0-træffer.

Og slutteligt lynede den 18-årige franskmand Mathys Tel til slutstillingen.

Bayern München har vundet de seneste 11 tyske mesterskaber.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“