Sport - Ritzau

Haugsted slog fremtidig arbejdsgiver ud: Det er specielt

Haugsted slog fremtidig arbejdsgiver ud: Det er specielt

Haugsted slog fremtidig arbejdsgiver ud: Det er specielt

Ritzau
Budapest
Zuletzt aktualisiert um:
HANDBALL-EHF-WOMEN-FINAL4-ESBJERG-GYORI Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix

Line Haugsted bytter fra næste sæson Györ ud med Team Esbjerg. Lørdag slog hun Esbjerg ud af Champions League.

Det var på mange måder en speciel kamp for danske Line Haugsted, da hun med ungarske Györ slog hendes fremtidige arbejdsgiver Team Esbjerg i Champions League-semifinalen.

Og den danske venstreback erkender også efter kampen, at det kom bag på hende, hvor meget det fyldte.

- Det var mere specielt, end jeg havde regnet med, at slå Esbjerg. Jeg glæder mig nemlig også rigtig meget til at komme dertil næste sæson.

- Men i den her weekend er det med Györ-hjertet, jeg kæmper, siger hun.

Og sejren betyder meget - både for Haugsted og Györ, der ifølge danskeren har ekstra meget på spil.

- For klubben er det en kæmpe drøm, fordi de bliver ved med at snakke om, at de gerne vil hive titlen "hjem". De mener, at det er deres her i Ungarn.

- Personligt er det også bare superfedt at stå i finalen. Det er jo en kæmpe drøm som håndboldspiller og en endnu større drøm at stå med guld i morgen (søndag, red.), siger hun.

Haugsted har skrevet en fireårig kontrakt hos esbjergenserne gældende fra sæsonens afslutning. Det betyder også et farvel til hendes danske kollega Sandra Toft i Györ.

Men det glæder dog Haugsted, at hun stadig har Toft som medspiller. Især i slutsekunderne hvor den danske målvogter afværgede en bold, der kunne have sendt kampen i ekstra tid.

- Jeg ved ikke, hvad vi lavede til sidst. Vi havde ét job: at holde på bolden! Men heldigvis havde vi Sandra.

- Hun var verdensklasse, og jeg er bare glad for, at hun er på mit hold, lyder det fra Haugsted.

Søndag gælder det tyske Bietigheim, som overraskende slog franske Metz 36-29 i den anden semifinale.

Danskeren føler, at Györ har en fordel mod de tyske Final 4-debutanter.

- Vi har allerede spillet to gange mod Bietigheim i denne sæson og har slået dem begge gange, så dem har vi en overhånd i mod.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“