Sport - Ritzau

Hermoso fastslår i retten at Rubiales-kys ikke var gensidigt

Hermoso fastslår i retten at Rubiales-kys ikke var gensidigt

Hermoso fastslår i retten at Rubiales-kys ikke var gensidigt

Ritzau
Madrid
Zuletzt aktualisiert um:
SPAIN-FBL-JUSTICE-WOMEN-ASSAULT Foto: Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix

Tirsdag afgav spanske Jennifer Hermoso forklaring i retten efter det omtalte kys fra Luis Rubiales ved VM.

Fodboldspilleren Jennifer Hermoso mødte tirsdag ved retten i Madrid for at afgive forklaring i sagen mod daværende præsident for Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) Luis Rubiales, der kyssede Hermoso på munden i forbindelse med fejringen af VM-titlen i august.

Hermoso afgav forklaring bag lukkede døre. Hun ankom tirsdag formiddag til retten og forlod den igen cirka tre timer senere.

- Alt gik godt. Jeg ønsker jer alle et godt nytår. Nu er alt i rettens hænder, siger Hermoso til de fremmødte journalister, da hun forlader retten ifølge den spanske avis Marca.

Ifølge nyhedsbureauet AFP fortalte Hermoso i retten, at kysset på ingen måde var gensidigt. Noget hun også tidligere har understreget.

Episoden med kysset skete ved medaljeceremonien ved VM i august, hvor de spanske spillere fik overrakt guldmedaljer efter triumfen.

- I slutningen af sit vidneudsagn understregede hun (Hermoso, red.) over for anklagemyndigheden, at kysset var komplet uventet og på ingen måde gensidigt, siger en retskilde til AFP.

Hermoso anlagde i september sag an mod Rubiales og fortalte ifølge AFP dommeren, at Rubiales udsatte hende for et pres efter episoden på vej hjem i flyet fra Australien og på en efterfølgende holdtur til den spanske ø Ibiza.

Den tidligere fodboldpræsident er underlagt et polititilhold, der forbyder ham at være inden for 200 meter af Jennifer Hermoso.

Ifølge spansk lovgivning kan et ikke-gensidigt kys blive betragtet som et seksuelt overgreb.

Strafferammen for det er op til fire års fængsel.

Kysset medførte en storm af kritik mod Luis Rubiales, som efter et voldsomt pres endte med at træde modvilligt tilbage som præsident i fodboldforbundet.

I oktober idømte Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) Rubiales en karantæne på tre år. Han ankede efterfølgende dommen.

Rubiales mener, at han er uskyldig, og at kysset skete i samtykke.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“