Sport - Ritzau

Herning Blue Fox forbliver duks efter smal sejr over bundhold

Herning Blue Fox forbliver duks efter smal sejr over bundhold

Herning Blue Fox forbliver duks efter smal sejr over bundhold

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Metal Ligaen ishockey Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Aalborg Pirates bankede Esbjerg Energy, men Herning forbliver tophold efter 1-0 over Frederikshavn.

Herning Blue Fox og Aalborg Pirates har slået et hul til de øvrige hold i Metal Ligaen, og det er fortsat med midtjyderne som duks.

Det står klart efter en fredag, hvor Herning på udebane slog bundholdet Frederikshavn 1-0 efter en scoring af Lukas Bang i anden periode i en ellers generelt jævnbyrdig kamp.

Mere ulige var det i Aalborg, hvor det forsvarende mesterhold bankede midterholdet Esbjerg Energy 6-3 efter to scoringer af både amerikanske Matt Salhany og canadiske Pierre-Olivier Morin.

Resultaterne betyder, at Herning fører an med 51 point, Aalborg har 50 point på andenpladsen, mens Sønderjyske er treer med 40 point.

Rungsted fik i den anden ende af tabellen lagt yderligere afstand til bunden med 4-0 over Odense Mighty Bulls på udebane.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“