Sport - Ritzau

Herning buldrer videre på isen inden slutspil

Herning buldrer videre på isen inden slutspil

Herning buldrer videre på isen inden slutspil

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
Metal Ligaen: Rungsted Seier Capital - Herning Blue Fox Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Herning Blue Fox tog sin sjette ligasejr i træk, da Sønderjyske søndag blev slået i næstsidste grundspilskamp.

Herning Blue Fox har for alvor fundet opskriften på sejr med slutspillet stående for døren.

Søndag vandt midtjyderne for sjette gang i træk i Metal Ligaen, da Sønderjyske i begge holds næstsidste kamp i grundspillet blev banket med 5-0.

Faktisk er Hernings sejrsstime nu otte kampe lang. I februar vandt holdet også pokalturneringen ved at triumfere i sine to kampe - semifinalen og finalen - ved Final 4-stævnet på hjemmebane.

Med sejren har Herning 95 point på andenpladsen. De forsvarende mestre fra Aalborg Pirates topper tabellen med 98 point efter en sejr søndag aften på 7-3 over Herlev Eagles.

Hernings sejr søndag blev grundlagt i første og anden periode med to scoringer i hver, så der stod 4-0 inden de sidste 20 minutter.

Med små fem minutter tilbage fjernede Thomas Andersen endegyldigt spændingen om udfaldet, da han gjorde det til 5-0.

Allerede inden kampen fik Hernings fans noget at glæde sig over. Her meddelte klubben nemlig, at den rutinerede profil Morten Poulsen også vil være at finde på Hernings hold de kommende to sæsoner.

Odense Bulldogs og Frederikshavn White Hawks mødtes også søndag. Det var sidstnævntes sidste grundspilskamp, og nordjyderne sluttede af med et nederlag på 0-4. Rungsted Seier Capital tabte også. Dog med blot 1-3 til Esbjerg Energy.

Bundproppen Rødovre Mighty Bulls, der har udspillet sin mulighed for at nå i slutspillet, sad over. Tirsdag afsluttes grundspillet med fire kampe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“