Sport - Ritzau

Herning får pokalrevanche og triumferer i Aalborg

Herning får pokalrevanche og triumferer i Aalborg

Herning får pokalrevanche og triumferer i Aalborg

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
Ishockey Metal Cup og Final 4 finale Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Herning Blue Fox vandt pokalfinalen med 4-2 over Aalborg Pirates på nordjydernes egen is.

For første gang siden 2015 kan Herning Blue Fox kalde sig pokalmester i ishockey.

Titlen blev sikret lørdag aften, da pokalfinalen blev vundet med 4-2 over Aalborg Pirates. Landsholdsspilleren Mathias Bau blev den store Herning-helt med to mål og en assist.

Med triumfen revancherede Herning sidste års pokalfinalenederlag til netop Aalborg.

Nordjyderne havde ellers fordel af at spille på egen is i lørdagens finale foran over 4000 tilskuere, men det var gæsterne, der slap bedst fra den intense duel mellem grundspillets aktuelle nummer et og to.

Der var spillet under tre minutter, da rutinerede Mads Christensen bragte midtjyderne i front.

Føringen varede indtil begyndelsen af anden periode, hvor Jeppe Korsgaard udlignede for hjemmeholdet blot for at se briten Brett Perlini sende Herning i front igen en håndfuld minutter senere.

Begge hold havde en spiller i straffeboksen, da Mathias Bau i slutningen af anden periode bragede pucken ind bag George Sørensen til 3-1.

Aalborg-spillerne fik et tiltrængt energiboost seks minutter inde i tredje periode, da canadieren Ian Edmondson reducerede, men Herning formåede igen at komme med det bedst tænkelige modsvar på et Aalborg-mål.

Mathias Bau erobrede pucken i egen zone og spillede bandespil med en holdkammerat, før han smækkede Herning i front med 4-2 med syv minutter tilbage af kampen.

I de sidste to minutter satsede hjemmeholdet hele butikken og sendte en ekstra markspiller på banen, men tættere på en reducering end et stolpeskud kom Aalborg ikke.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“