Sport - Ritzau

Heroic bliver dukket i stor finale i Rio de Janeiro

Heroic bliver dukket i stor finale i Rio de Janeiro

Heroic bliver dukket i stor finale i Rio de Janeiro

Ritzau
Rio de Janeiro
Zuletzt aktualisiert um:
SWEDEN-E-SPORTS-LIFESTYLE-GAMING Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Det norskejede danskerhold måtte bøje sig for Vitality, da det gjaldt turneringssejren i IEM Rio.

Heroic, der er norskejet og fyldt med lutter danske spillere, tabte søndag aften dansk tid finalen ved IEM Rio.

0-2 blev det mod Vitality, der også har et tungt dansk islæt i form af Emil "Magisk" Reif og Peter "Dupreeh" Rasmussen på holdet samt dansk cheftræner i Danny "Zonic" Sørensen.

Alle tre har en fortid hos Heroic-rivalen Astralis.

For sejren får Vitality 100.000 af de 250.000 dollar, der var i præmiepuljen.

Derudover kan Vitality også se frem til en billet til IEM Cologne, som er en af årets absolut største turneringer med en million dollar i præmiepuljen. Den tyske turnering afvikles 27. juli til 6. august.

Heroic, der aktuelt er nummer tre i verden, havde banet sig vej til finalen efter sejr over det ukrainske storhold Navi lørdag. Men i slutkampen rakte den gode form ikke mod verdens nummer fem.

Heroic bragte sig ellers foran 7-1 på første map, Vertigo, som Vitality havde valgt, men efter et stort comeback vandt Vitality mappet 16-13.

På andet map, Inferno, som Heroic havde valgt, fortsatte Vitality opturen og kom foran 4-1, og efter et mindre dansk comeback også 10-5 ved pausen.

Heroic kom ellers fint tilbage og fik udlignet til 12-12. Men Vitality trak fra igen og vandt 16-12.

Andenpladsen udløser 42.000 dollar.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

WORT ZUM SONNTAG

Matthias Alpen
Matthias Alpen
„Der Ruf von Fanø“