Sport - Ritzau

Herredouble fortsætter storform med anden titel i træk

Herredouble fortsætter storform med anden titel i træk

Herredouble fortsætter storform med anden titel i træk

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
BADMINTON-HKG Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix

Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen tog finalesejren i Arctic Open og sikrede perfekt Denmark Open-optakt.

Badmintondoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup tog søndag en ny turneringssejr, da duoen strøg til tops i Arctic Open i Finland, der er en Super 500-turnering.

I finalen blev Man Wei Chong og Tee Kai Wun fra Malaysia besejret i to sæt med 21-18, 21-17.

Søndagens finale var den femte for den danske double, der for alvor siden juli har etableret sig i den absolutte top i international herredouble.

Skaarup og Astrup har de seneste måneder vundet European Games, Canada Open, Hong Kong Open og Arctic Open, og de nåede finalen til VM på hjemmebane i København.

Søndagens turneringssejr cementerer altså danskernes storform inden Denmark Open, der begynder tirsdag i Odense.

Allerede fra første fjerbold viste Danmarks bedste herredouble, at de var et niveau over den malaysiske modstander.

Danskerne tog tidligt føringen i første sæt og med fire danske point i træk 5-5 til 9-5, var hullet i første omgang slået.

Ved at være særligt skarpe omkring serverne svarede Man Wei Chong og Tee Kai Wun igen i sættet og fik kontakt til 13-13.

Danskerne fik dog styr på malaysiernes serv og ved at skrue tempoet op, sikrede Astrup og Skaarup sættet med 21-18.

Andet sæt begyndte noget mere hakkende, og da danskerne fejlbedømte et par bolde, var de hurtigt bagud 0-4.

Astrup og Skaarup fandt hurtigt sig selv og skabte kontakt ved 5-5. Derfra fulgtes de to par pænt ad i størstedelen af andet sæt.

Da tingene skulle afgøres viste den danske duo igen, at de var et niveau over malaysierne.

Ved 16-16 tog Astrup og Skaarup fire bolde i træk, hvilket sikrede fire matchbolde.

Allerede på den anden matchbold sendte Anders Skaarup fjerbolden helt ned i frimærket og sikrede turneringssejren.

- De er gode til at lukke kampene, når det spidser til, siger landstræner Thomas Stavnsgaard efter sejren ifølge Badminton Danmark.

- Kim Astrup stepper op i andet sæt og spiller virkelig flot, tager skeen i den anden hånd, og er klar i servesituationerne.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“