Sport - Ritzau

Hillhouse lukker sit PL med dansk rekord og femteplads

Hillhouse lukker sit PL med dansk rekord og femteplads

Hillhouse lukker sit PL med dansk rekord og femteplads

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
SWIMMING-OLY-PARIS-2024-PARALYMPICS Foto: Julien De Rosa/Ritzau Scanpix

Alexander Hillhouse blev fredag nummer fem i finalen i 100 meter ryg ved de paralympiske lege.

20-årige Alexander Hillhouse blev fredag nummer fem i finalen i 100 meter ryg ved de paralympiske lege i Paris.

Den danske PL-profil satte med tiden 59,38 sekunder dansk rekord i finalen, men der manglede et par tiendedele for at få endnu en tur op på podiet.

Her var han for otte dage siden, da han gav Danmark en fremragende start på PL ved at snuppe guld i favoritdisciplinen, 100 meter butterfly, og sætte paralympisk rekord.

Hillhouse vandt tidligere fredag sit indledende heat i 100 meter ryg og gav med den fjerdebedste tid små løfter om endnu en mulig medalje.

I finalen var modstanden dog for stor, ikke mindst fra den meget suveræne guldvinder Benjamin Hance, der satte verdensrekord i sit indledende heat med 56,52 sekunder og i finalen var halvanden sekund bedre end sølvvinder Gabriel Bandeira fra Brasilien.

Hillhouse deltager ved PL i S14-klassen, som er for atleter, der er født med et udviklingshandicap. Ifølge Danmarks Idrætsforbund var Hillhouses medalje i 100 meter butterfly den første danske PL-medalje til en atlet med udviklingshandicap.

Hillhouse brød i 2023 igennem på den internationale scene, da han vandt VM-bronze og VM-sølv. Derudover blev han kåret til årets para-atlet.

Danmark er et par dage før afslutningen oppe på ni medaljer ved PL. Hillhouses er den eneste af guld. Derudover er det blevet til tre gange sølv og fem gange bronze.

Den officielle målsætning var otte danske medaljer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“