Sport - Ritzau

Hjulmand blev ti år ældre og fik grå hår af VAR-tjek

Hjulmand blev ti år ældre og fik grå hår af VAR-tjek

Hjulmand blev ti år ældre og fik grå hår af VAR-tjek

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
EM-kval: Danmark - Nordirland Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kasper Hjulmand synes, at det afgørende VAR-tjek mod Nordirland var urimelig langt.

Landstræner Kasper Hjulmand er skuffet over, at det danske fodboldlandshold bragte sig selv i en situation, hvor der skulle et langt VAR-tjek og en marginalkendelse til at sikre en 1-0-sejr over Nordirland i fredagens EM-kvalifikationskamp.

Nordirerne scorede i det fjerde minut af tillægstiden, men der gik fem et halvt minut, før scoringen blev annulleret for offside.

- Jeg blev ti år ældre og fik grå hår på de der fire-fem minutter, siger Kasper Hjulmand.

Han fik allerede hurtigt efterretninger om, at kendelsen nok ville blive lavet om. Og det er uholdbart at lade alle aktører vente så lang tid, mener han.

- Jeg synes, det er håbløst, at det tager så lang tid under en fodboldkamp. Jeg fik ret hurtigt en melding fra vores analytikere, der sad oppe på tribunen, at der var en snæver offside. Vi kunne se, at der var cirka fem centimer offside.

- Men derfra til at kendelsen blev ændret, gik der uendeligt lang tid. Vi kunne bare krydse fingre og håbe, siger Kasper Hjulmand.

Han er glad for sejren, men er langtfra tilfreds.

- Vi er glade for de tre point, men vi er ikke glade for den kvalitet, vi viste i kampen. Nordirland gjorde det som ventet svært for os, men vi tager de tre point, men kigger med et kritisk lys på kampen, siger Hjulmand.

Han erkender, at spillet i første halvleg var for langsomt. Det blev bedre efter pausen, men i slutfasen overlod Danmark initiativet til modstanderen.

- Vi fik flere chancer efter vores første mål og skulle have scoret et mål mere.

- De sidste ti minutter blev for dårlige og for hektiske, og vi er heldige med at slippe afsted med en offsidekendelse. Alt kan ske, når der er bolde i luften inde i feltet, siger Hjulmand.

For tre måneder siden kollapsede Danmark i Kasakhstan og tabte 2-3 efter at have ført 2-0. Ved VM i Qatar sidste år skuffede Danmark fælt og røg ud efter gruppespillet.

Måske er de skuffelser en del af forklaringen på, at holdet var tæt på endnu en dukkert.

- Det kan godt være, at der sidder noget i os. Det kan der godt, siger Hjulmand.

Danmark er på ny favorit, når det på mandag gælder en udekamp i Slovenien.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“