Sport - Ritzau

Hjulmand forlanger mere af landsholdets indskiftere

Hjulmand forlanger mere af landsholdets indskiftere

Hjulmand forlanger mere af landsholdets indskiftere

Ritzau
Ljubljana
Zuletzt aktualisiert um:
EM-kval: Danmark - Nordirland Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter utilstrækkelige indskiftninger mod Kasakhstan og Nordirland overvejer Hjulmand at skifte senere ud.

Det danske fodboldlandshold har haft en kedelig tendens til at gå ned i slutfasen i de seneste to landskampe mod Kasakhstan og Nordirland.

Det skyldes blandt andet, at Danmarks indskiftere ikke er kommet ind med den friskhed og det spillemæssige niveau, som landstræner Kasper Hjulmand havde forventet.

Før mandagens EM-kvalifikationskamp mod Slovenien har Hjulmand derfor grublet over, om han skal justere sine indskiftningsplaner.

- De spillere, der kom ind mod Nordirland, fik ikke sat sig nok på kampen. Det er vigtigt med et boost. Vi har set mange gange, at det er lige så vigtigt, hvem der spiller den sidste del af kampen, og der kom ikke nok fra indskifterne.

- Vi holdt ikke fast i bolden, og halvdelen af vores boldtab på egen banehalvdel kom i de sidste syv minutter af kampen. Det var for hektisk, og der var for mange dårlige beslutninger.

- Jeg søger en forklaring på, hvorfor indskifterne ikke får den indflydelse, som vi regner med. Men jeg ser også på mig selv, om jeg har truffet de rigtige valg. Jeg tænker på, om jeg kunne gøre noget anderledes eller bedre, siger Kasper Hjulmand.

Landstræneren overvejer, om han skal lave færre indskiftninger eller skubbe dem til endnu senere i kampen mod Slovenien.

- Det er med i mine overvejelser at beholde startspillerne længere tid på banen, for det var ikke godt efter indskiftningerne i Kasakhstan, og det var ikke godt mod Nordirland.

- Hvem på bænken kan gøre os bedre? Den plan skal tænkes godt igennem, siger Hjulmand.

Han fortæller også, at det er en overvejelse at lade en eller flere stamspillere starte ude for at have mere kvalitet at kunne skifte ind i slutfasen.

Mod Kasakhstan blev Jens Stryger Larsen, Mohamed Daramy, Philip Billing, Rasmus Nissen Kristensen og Martin Braithwaite skiftet ind. I kampens sidste 20 minutter smed Danmark en 2-0-føring og tabte 2-3.

Mod Nordirland blev Jens Stryger Larsen, Mikkel Damsgaard, Rasmus Nissen Kristensen, Jesper Lindstrøm og Mohamed Daramy skiftet ind i slutfasen. Danmark fik aldrig lukket kampen, men vandt 1-0, da Nordirlands udligning i tillægstiden blev annulleret for offside.

Mandagens EM-kvalifikationskamp i Slovenien begynder klokken 20.45

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“