Sport - Ritzau

Hjulmand forventer bøvl med dedikerede nordirere

Hjulmand forventer bøvl med dedikerede nordirere

Hjulmand forventer bøvl med dedikerede nordirere

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
EM-kval: Landsholdet træner og møder pressen Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Nordirland er et fighterhold, som satser på indlæg og dødbolde, siger Kasper Hjulmand. Nordirer giver ham ret.

Danmarks fodboldlandshold er klar favorit i fredagens EM-kvalifikationskamp mod Nordirland, men landstræner Kasper Hjulmand advarer mod at tro, at det bliver en nem aften på kontoret i Parken.

Nordirerne skåner ingen modstandere og knokler igennem fra start til slut, siger landstræneren og påpeger, at nordirerne satser på at score med simple midler som indlæg og dødbolde.

- Som altid med hold fra de egne, så kæmper de som vanvittige. De stopper aldrig med at arbejde. De spiller med kæmpe passion, glød og aggressivitet i duellerne. Nordirland er et bøvlet hold, fordi de også ved, hvad de ikke kan.

- De spiller et spil, hvor de kender deres begrænsninger. Det er et af de landshold i Europa med flest indlæg, og de fylder boksen godt op. De er gode på dødbolde, de er ikke bare simple, men har gode dødboldsvariationer og skifter dem fra kamp til kamp.

- De forsvarer sig lavt med ti spillere, der står foran feltet og gør alt. De har en fantastisk spirit i holdet, og det er et godt trænet hold, siger Kasper Hjulmand.

Nordirlands landstræner, Michael O'Neill, bekræfter, at nordirerne kommer til at satse på dødbolde i Parken, men pointerer også, at holdet ikke har så gode servere som tidligere.

- Dødbolde er altafgørende. Vi har været velsignet af at have gode dødboldssparkere tidligere, for vi er afhængige af gode leveringer for at kunne score. Specielt i udekampe er dødbolde et vigtigt våben, som kan sørge for point i en svær kamp, siger den nordirske landstræner.

Kasper Hjulmand understreger, at han ser Danmark som favorit i fredagens kamp.

- Hvis vi ikke får hul på bylden, så kan det blive bøvlet, men Nordirland er selvfølgelig et hold, vi skal slå på hjemmebane, hvis vi skal til EM. Så jeg vil ikke snakke Nordirland mere op, end at vi skal slå dem, siger Kasper Hjulmand.

Det er 16 år siden, Danmark senest har mødt Nordirland, så ingen af de nuværende landsholdsspillere har mødt nordirerne på A-landsholdsniveau.

Christian Eriksen har dog en klar forventning om, hvad det afbudsramte og profilfattige hold har at byde på.

- Det er hårdt arbejdende hold, som er kommet okay i gang med kvalifikationen.

- Vi skal være opmærksom på, at det er Championship-bold med mange lange bolde og hårde dueller. De landshold, der spiller på den måde, slås i 90 minutter og går til den, så vi skal være på hele tiden og udnytte de chancer, vi får, siger Eriksen.

Nordirland åbnede EM-kvalifikationen med en 2-0-sejr ude over San Marino, før nordirerne tabte 0-1 hjemme til Finland.

Fredagens landskamp begynder klokken 20.45.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Politik

Kommune im Bewerbungsprozess: Leitung für Sozialbereich gesucht

Hadersleben/Haderslev Hadersleben steht vor einer wichtigen Entscheidung: Die Suche nach einer neuen Leitung des Ausschusses für Soziales und Gesundheit beginnt. Die Schlüsselposition, die einen erheblichen Einfluss auf die Seniorenbetreuung, Gesundheit und andere Bereiche hat, soll bis November besetzt werden. Die Rekrutierung startet in einer außerordentlichen Sitzung am 6. August, nachdem bereits erste Bewerbungsrunden durchgeführt wurden.