Sport - Ritzau

Højbjerg bliver anfører for trup med flere overraskelser

Højbjerg bliver anfører for trup med flere overraskelser

Højbjerg bliver anfører for trup med flere overraskelser

Ritzau
Brøndby
Zuletzt aktualisiert um:
U21 EM-kval: Danmark - Litauen Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Pierre-Emile Højbjerg er ny anfører for det danske landshold, der har flere mulige debutanter i truppen.

Den første landsholdstrup siden Kasper Hjulmands stop havde en del mindre overraskelser.

Blandt andre er Lecces Patrick Dorgu og Rennes' Albert Grønbæk for første gang udtaget til truppen. Derudover har midlertidig landstræner Lars Knudsen udtaget folk som Genoas Morten Frendrup, Lazios Gustav Isaksen og Brightons Matt O'Riley.

- Vi har taget nogle nye spillere med, som vi synes er rigtig dygtige og spændende, og som kan komme ind og give noget nyt til truppen, siger den midlertidige landstræner Lars Knudsen til dbu.dk.

- Det er en virkelig stærk trup, hvor vi har et godt fundament med både erfarne spillere og nye landsholdsspillere, der kan komme ind med noget ny energi.

I forbindelse med udtagelsen fremgår det også, at Pierre-Emile Højbjerg er ny anfører for landsholdet. Han overtager hvervet fra Simon Kjær, der for nylig meddelte sit landsholdsstop.

- Pierre er en kriger, der altid går forrest og giver alt for sit hold og for sit land. Han er et naturligt samlingspunkt for holdet, og han vil med sit engagement og sin store vilje kunne løfte holdet og rive Parken med. Vi glæder os over at have så stærk en kaptajn til at løfte efter Simon, siger Lars Knudsen.

Han understreger, at anførervalget er foretaget, inden Morten Wieghorst blev sygemeldt. Kasper Schmeichel og Christian Eriksen var ellers viceanførere tidligere.

Andreas Christensen, Rasmus Højlund og Joakim Mæhle er alle ude med skader. Mathias Jensen, som var med til EM, spillede for Brentford i weekenden og er umiddelbart ikke skadet. Han er dog ikke med i truppen.

Med en dags forsinkelse blev truppen offentliggjort i en pressemeddelelse fra Dansk Boldspil-Union (DBU), efter at landstræneren for resten af 2024, Morten Wieghorst, mandag måtte melde forfald med mindre stress-symptomer.

Derfor er det formelt hans vikar Lars Knudsen og assistent Daniel Agger, som har udtaget truppen på 23 mand til de to kommende Nations League-kampe.

5. september tager Danmark imod Schweiz i Parken. Tre dage senere kommer Serbien på besøg samme sted.

Danmarks seneste kamp var 0-2-nederlaget til Tyskland i EM-ottendedelsfinalen.

Kort efter slutrunden valgte Kasper Hjulmand at stoppe som landstræner. Mens DBU overvejer, hvem der permanent skal overtage roret, blev Hjulmands assistent Morten Wieghorst forfremmet til landstræner for resten af året.

Wieghorst mærkede dog symptomer på stress i slutningen af sidste uge og er aktuelt sygemeldt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“