Sport - Ritzau

Højbjerg og Ballisager er årets spillere i Danmark

Højbjerg og Ballisager er årets spillere i Danmark

Højbjerg og Ballisager er årets spillere i Danmark

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
Prisuddelingen Sport 2022 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det blev to spillere, der ikke før har fået prisen, som blev Årets Mandlige og Kvindelige Fodboldspillere.

Det blev to spillere, som aldrig tidligere har været kåret som årets spiller i Danmark, der lørdag løb med prisen for henholdsvis mænd og kvinder.

Hos mændene gik prisen til Tottenham-midtbanespilleren Pierre-Emile Højbjerg, mens Vålerenga-forsvarsspilleren Stine Ballisager for første gang modtog hæderen hos kvinderne.

Det er de professionelle spillere selv, der stemmer om, hvem der skal have prisen, som Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen i fællesskab står bag kåringen.

Pierre-Emile Højbjerg har haft et stærkt 2022, hvor han har været en af profilerne både hos Tottenham i Premier League og på det danske landshold.

Han var en bærende del af det Tottenham-hold, som sikrede sig fjerdepladsen i Premier League i sidste sæson, og han har fortsat det gode spil siden sommerferien.

I indeværende sæson er han også fast mand på Tottenhams centrale midtbane og har indtil videre bidraget med fem mål og fire assister i 24 kampe for klubben.

- Det bekræfter jo en i, at det, man laver, er positivt, lyder det fra Pierre-Emile Højbjerg i en pressemeddelelse fra Spillerforeningen.

- Den form for anerkendelse er med til at give mig motivation til at fortsætte ad den vej, men også til at blive ved med at være ydmyg og ærlig nok til at lægge på, hvor der skal lægges på og fortsat udvikle sig.

Stine Ballisager har de seneste år taget store skridt i karrieren og har spillet sig til en plads som en central skikkelse i forsvaret på det danske landshold.

Hun var også en del af det danske kvindelandshold, som i 2022 var til EM.

- Som forsvarsspiller har du ikke en statistik, der viser, at du laver assist og mål, siger Ballisager i en pressemeddelelse.

- Det er det arbejde, du gør foran mål og for andre. Så man skal se mig for at følge med i, hvad jeg egentlig gør, så jeg synes virkelig, det er stort, siger Ballisager om prisen.

Sidste år gik hæderen til henholdsvis Simon Kjær og Signe Bruun.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“