Sport - Ritzau

Højbjerg og Billing netter i Premier League-sejre

Højbjerg og Billing netter i Premier League-sejre

Højbjerg og Billing netter i Premier League-sejre

Ritzau
Liverpool
Zuletzt aktualisiert um:
Britain Soccer Premier League Foto: Mike Egerton/Ritzau Scanpix

Pierre-Emile Højbjerg og Philip Billing scorede og hjalp deres hold til sejre lørdag i Premier League.

Tottenham er fortsat med helt fremme i Premier League, og det skyldes blandt andre den danske midtbanespiller Pierre-Emile Højbjerg.

For anden gang i sæsonen kom Højbjerg på måltavlen for Tottenham, som lørdag vandt 2-1 på hjemmebane over Fulham.

Tidligere har Højbjerg også scoret i en 2-2-kamp ude mod Chelsea.

Højbjerg scorede lørdag det første mål i kampen, da han gik med i et smart bandespil med Richarlison og til sidst sparkede bolden fladt i nettet fem minutter før pausen.

Efter 75 minutter øgede Tottenham-angriberen Harry Kane til 2-0, og så virkede kampen til at være afgjort.

Men Fulham svarede tilbage og fik reduceret ved angriberen Aleksandar Mitrovic, som sparkede bolden smukt op i det fjerneste målhjørne.

Flere mål blev der ikke scoret i kampen, og Tottenham er lige nu nummer to i ligaen med 14 point efter seks kampe. Arsenal topper rækken med et point mere for en kamp færre.

Der var endnu en danskerscoring i Premier League lørdag.

Philip Billing scorede for Bournemouth og indledte et vildt comeback ude mod Nottingham Forest, der var foran 2-0.

Efter 51 minutter reducerede Billing til 1-2. Den danske midtbanespiller modtog bolden et stykke uden for feltet og bankede læderet op i nettaget fra distancen. Et drømmemål.

Siden scorede Bournemouth to gange mere og snuppede alle tre point i kampen mellem de to oprykkere.

I en af de øvrige kampe vandt Chelsea 2-1 hjemme over West Ham, som ellers var foran 1-0 indtil et kvarter før tid.

Men to mål af Ben Chilwell og Kai Havertz sørgede for en sejr til Thomas Tuchels mandskab. Chelsea har nu ti point efter seks kampe på femtepladsen.

Brentford vandt 5-2 hjemme over Leeds, der var uden backen Rasmus Nissen Kristensen.

Angriberen Ivan Toney scorede hattrick for Brentford, der gav Mathias Jensen, Mikkel Damsgaard og Mathias "Zanka" Jørgensen spilletid.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“