Sport - Ritzau

Højbjergs makker i Tottenham misser resten af sæsonen

Højbjergs makker i Tottenham misser resten af sæsonen

Højbjergs makker i Tottenham misser resten af sæsonen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Tottenham Hotspur v Everton Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

Tottenham må undvære midtbanedynamo Rodrigo Bentancur i resten af sæsonen på grund af en knæskade.

Tottenham er blevet en profil fattigere i sin jagt på en topplacering i Premier League og succes i Champions League.

Klubben meddeler mandag på sin hjemmeside, at Rodrigo Bentancur misser resten af sæsonen på grund af en korsbåndsskade, som han pådrog sig i lørdagens 1-4-nederlag til Leicester.

Den uruguayanske midtbanedynamo skal opereres og derefter gennem en længere genoptræning, inden han på et tidspunkt i næste sæson er klar til at bidrage igen.

25-årige Bentancur har været cheftræner Antonio Contes fortrukne makker til danske Pierre-Emile Højbjerg i denne sæson.

Og skaden rammer ekstra hårdt, da en anden central midtbanespiller, Yves Bissouma, fredag blev opereret for et brud på sin ene ankel og er ude på ubestemt tid.

Højbjerg skal derfor givetvis trække et tungt læs sammen med de mulige alternativer til motorrummet i den kommende tid, hvor Tottenham har et presset program.

Syv kampe spiller holdet inden for de kommende små fire uger. Heriblandt er opgøret hos AC Milan i Champions League tirsdag og returkampen i London samt ligaopgør mod Chelsea, West Ham og Wolverhampton.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“