Sport - Ritzau

Højgaard falder ud af top-10 i stor skotsk turnering

Højgaard falder ud af top-10 i stor skotsk turnering

Højgaard falder ud af top-10 i stor skotsk turnering

Ritzau
North Berwick
Zuletzt aktualisiert um:
1. runde i golfturneringen Made in HimmerLand - DP World Tour Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter en kanonrunde fredag kom Nicolai Højgaard ned på jorden igen lørdag ved Scottish Open.

Nicolai Højgaard kunne lørdag ikke følge op på sin kanonrunde fra fredag ved golfturneringen Scottish Open.

Den danske golfspiller gik tredje runde i ét slag over par og faldt ud af top-10. Højgaard er nu på en delt 29.-plads i seks slag under par.

På fredagens anden runde gik Højgaard ellers en af turneringens bedste runde, da han kom i hus i syv slag under par.

Han er efter lørdag heller ikke den bedste dansker længere i Scottish Open, der er en del af både PGA Tour og DP World Tour og fungerer som opvarmningsturnering til næste uges major, British Open. Af samme grund deltager hele verdenseliten i Scottish Open.

Thorbjørn Olesen gik tredje runde i to slag under par og er nu samlet syv slag under par på en delt 18.-plads.

Højgaard og Olesen var de eneste danskere, der klarede cuttet efter fredag.

Scottish Open føres af verdensstjernen Rory McIlroy i 13 slag under par.

Turneringen spilles igen i år på The Renaissance Clubs bane i byen North Berwick lidt over 40 kilometer fra Edinburgh. Turneringen har en samlet præmiepulje på cirka 60 millioner danske kroner, hvoraf vinderen får lidt over ti millioner kroner.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“