Sport - Ritzau

Højgaard skyder mod toppen i Skotland efter kanonrunde

Højgaard skyder mod toppen i Skotland efter kanonrunde

Højgaard skyder mod toppen i Skotland efter kanonrunde

Ritzau
North Berwick
Zuletzt aktualisiert um:
1. runde i golfturneringen Made in HimmerLand - DP World Tour Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En runde i syv slag under par sendte Nicolai Højgaard 67 pladser op i stillingen i Scottish Open.

Efter en lidt lunken start på turneringen gjorde Nicolai Højgaard sig fredag for alvor bemærket i Scottish Open.

Den danske golfspiller gik anden runde i hele syv slag under par. Det sendte Højgaard fra en delt 74.-plads op som delt syver i samlet syv slag under par.

På sin runde fredag lavede Højgaard en eagle og syv birdies, mens det også blev til to bogeys.

Dermed er han bedste dansker i Scottish Open, der er en del af både PGA Tour og DP World Tour og fungerer som opvarmningsturnering til næste uges major, British Open. Af samme grund deltager hele verdenseliten i Scottish Open.

Thorbjørn Olesen har også vist gode takter i de første to runder. Olesen er fem slag under par på en delt 17.-plads.

Rory McIlroy fører Scottish Open inden weekendens afsluttende runder. Nordireren slog sig fredag til tops med en runde i fire slag under par, så McIlroy nu er samlet ti slag under par.

Mens Nicolai Højgaard og Thorbjørn Olesen lørdag og søndag skal spille om topplaceringerne, så må Rasmus Højgaard, Nicolais tvillingbror, pakke tasken.

Søndagens vinder af Made In Himmerland fik slet ikke spillet til at fungere i Scottish Open og missede fredag cuttet efter at være endt i samlet fem slag under par på en delt 142.-plads.

Scottish Open spilles igen i år på The Renaissance Clubs bane i byen North Berwick lidt over 40 kilometer fra Edinburgh. Turneringen har en samlet præmiepulje på cirka 60 millioner danske kroner, hvoraf vinderen får lidt over ti millioner.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“