Sport - Ritzau

Højgaard-tvillinger og Olesen får billet til årets anden major

Højgaard-tvillinger og Olesen får billet til årets anden major

Højgaard-tvillinger og Olesen får billet til årets anden major

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
GOLF-EPGA-WENTWORTH Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix

Rasmus og Nicolai Højgaard skal for først gang deltage i den samme golfmajor, når de spiller PGA Championship.

Når årets anden golfmajor løber af stablen senere i maj, er der tre danskere på startlisten.

Den fulde liste over spillere ved PGA Championship er onsdag blevet offentliggjort, og både Thorbjørn Olesen og tvillingerne Rasmus og Nicolai Højgaard er iblandt.

Det fremgår af PGA Championships hjemmeside.

Det er første gang siden 2017, at tre danskere er med i PGA Championship. Dengang var Olesen også med som dansk repræsentant sammen med Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn.

Allerede mandag i denne uge stod det klart, at Thorbjørn Olesen på grund af sin placering i top-100 på verdensranglisten skal spille årets anden major, men onsdag er Højgaard-tvillingerne blevet føjet til listen.

Det er de, fordi der på den oprindelige deltagerliste optrådte spillere, som blandt andet er forhindret i at deltage på grund af skader.

Det gælder blandt andre stjernen Tiger Woods, som i øjeblikket kæmper for at komme tilbage fra en ankelskade.

Nicolai og Rasmus Højgaard har deltaget i henholdsvis tre og to majorturneringer.

Nicolai Højgaard fik sin første majoroplevelse i 2018, hvor han missede cuttet i British Open. Sidste år klarede han for første gang cuttet i en major, da han sluttede som delt nummer 53 i British Open.

For Rasmus Højgaard bliver der tale om et gensyn med PGA Championship. I 2021 sluttede han som nummer 79 i den amerikanske turnering.

PGA Championship bliver spillet fra 18. til 21. maj på 18 huller i Oak Hill Country Club, som ligger i byen Pittsford i delstaten New York.

Sidste år vandt amerikaneren Justin Thomas, da PGA Championship blev spillet i Oklahoma.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“