Sport - Ritzau

Højlund ansætter agent på prøve inden transfervindue

Højlund ansætter agent på prøve inden transfervindue

Højlund ansætter agent på prøve inden transfervindue

Ritzau
Helsingør
Zuletzt aktualisiert um:
EM-kval: Landsholdet træner og møder pressen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er meget snak om Rasmus Højlunds fremtid. Han har ansat en agent inden åbningen af transfervinduet.

Atalanta-angriberen Rasmus Højlunds fremtid er et brandvarmt emne, før sommerens transfervindue åbner, og spillere skifter klubber på tværs af hele verden.

Han er blandt andet af det britiske medie Manchester Evening News rygtet til storklubben Manchester United.

Mandag er Højlund og de andre kolleger fra landsholdet samlet i Helsingør inden fredagens kamp mod Nordirland i EM-kvalifikationen.

Her kan Rasmus Højlund fortælle, at han har ansat en agent på prøve, inden transfervinduet åbner, men han vil ikke sige noget om, hvorvidt prøveansættelsen har forbindelse til et muligt sommerskifte.

- Jeg har fundet en, men det er på en prøveperiode, siger Højlund, der dog ikke kan komme nærmere ind på, hvem det er.

Højlund pointerer selv, at der er mange klubber, der godt kunne mangle en angriber næste sæson, og derfor er hans navn på manges læber.

Det har forlydt i flere britiske medier, at der skulle have været et videomøde mellem Højlund og Manchester Uniteds manager, Erik ten Haag.

- Der har ikke været noget videoopkald, lyder det fra Rasmus Højlund.

Til spørgsmålet, om der har været nogen form for kontakt mellem ham og den engelske storklub, svarer den 20-årige angriber:

- Det kan jeg ikke sige noget om.

Højlund har spillet i Atalanta siden sidste sommer.

Han gjorde et flot indhop på landsholdet i sine to seneste kampe i Danmarks EM-kvalifikationsgruppe, hvor han scorede fem mål i to optrædener mod henholdsvis Finland og Kasakhstan.

Fredag kommer Nordirland på besøg Parken, inden Kasper Hjulmands mandskab tre dage senere møder Slovenien i Ljubljana.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“