Sport - Ritzau

Højlund har rodet følelse efter scoringer og nederlag

Højlund har rodet følelse efter scoringer og nederlag

Højlund har rodet følelse efter scoringer og nederlag

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
Uefa Champions League - Manchester United vs Galatasaray Istanbul Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix

Rasmus Højlund blev kåret som kampens bedste spiller mod Galatasaray, men nederlaget fyldte hos danskeren.

Manchester United har fået en forfærdelig start på sæsonen, ikke mindst i Champions League hvor det tirsdag blev til det andet nederlag ud af to mulige, da Galatasaray vandt 3-2 på Old Trafford.

Samtidig fremhæves den danske angriber Rasmus Højlund som holdets lyspunkt, hvilket han tirsdag understregede med to flotte mål til føringerne 1-0 og 2-1.

Målene var svære at glæde sig over efterfølgende.

- Det er en lidt rodet følelse. Selvfølgelig handler det for mig om at score mål, men det handler jo ikke om individuelle præstationer, men om at vinde fodboldkampe, og det gør vi ikke lige pt., siger Rasmus Højlund til TV3+.

Han blev af Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) udsendte kåret som kampens bedste spiller.

Han skiftede til United i sommerens transfervindue og er for alvor ved at finde sig til rette. Indtil videre er det blevet til tre mål i Champions League for den 20-årige dansker.

- Jeg skulle lige ind i det. Jeg har skullet vænne mig til mange nye ting og var også skadet, men jeg føler, at jeg er ved at finde rytmen, og jeg havde også en god kamp mod Crystal Palace, så jeg har en masse selvtillid, siger Højlund.

Han henviser blandt andet til lørdagens kamp mod Crystal Palace, der vandt 1-0 på Old Trafford.

Tirsdag viste United forsvarsspil af værste skuffe. Begge føringer blev hurtigt sat over styr, og i slutfasen gik holdets forsvar næsten i opløsning.

- Det må have noget med fokus at gøre. Når man lige har scoret, skal man sørge for at lukke af nede bagi, lyder det fra den unge dansker.

United har nul point efter de to første kampe i Champions League og er derfor hårdt presset inden de kommende to kampe mod FC København, Højlunds tidligere klub.

- Vi skal både vinde her og i København, hvis vi drømmer om at spille Champions League efter januar. Jeg har også to brødre, der kan komme på banen for FCK, så det er kampe, jeg glæder mig til.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“