Sport - Ritzau

Holdkammerat begræder cykeltalents OL-uheld: Fik ondt i maven

Holdkammerat begræder cykeltalents OL-uheld: Fik ondt i maven

Holdkammerat begræder cykeltalents OL-uheld: Fik ondt i maven

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
DM i landevejscykling - enkeltstart Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Emma Norsgaard Bjerg kalder Solbjørk Minke Andersons træningsheld kort før OL for "ubærligt".

Det var dårlige nyheder, der torsdag eftermiddag ramte det danske cykellandshold ved OL i Paris.

Sølbjørk Minke Anderson kommer alligevel ikke med på kvindernes landevejshold i den franske hovedstad, efter at hun tidligere på dagen blev påkørt på en træningstur i Danmark og brækkede kravebenet.

Anderson skulle have kørt linjeløb med Cecilie Uttrup Ludwig og Emma Norsgaard Bjerg, der fik nyheden om holdkammeratens uheld, kort inden de skulle møde til pressekonference i lejren uden for den franske hovedstad.

- Jeg fik helt vildt ondt i maven. Det er ubærligt for hende. Det er virkelig, virkelig synd og ikke en position, man ønsker at nogen skal stå i, siger Emma Norsgaard Bjerg.

Hun ser en lille trøst i, at Anderson kun er 19 år og et stort talent. Dermed er der alle muligheder for, at hun kommer til OL senere i karrieren. Men hun ved også, at det er en fattig trøst lige nu.

- Jeg har sendt hende en besked. Man kan sige alt muligt, men der er ikke noget, der kan gøre det bedre, siger Emma Norsgaard Bjerg.

Ulykker i trafikken er en slags erhvervsrisiko for landevejsryttere, der i sagens natur er nødt til at træne i den åbne trafik.

Det gælder både Emma Norsgaard Bjerg og hendes mand, Mikkel, der begge er professionelle landevejsryttere.

- Jeg tænker tit over det. Hvis Mikkel og jeg er så heldige at få børn, får de ikke lov til at blive cykelryttere. Det kan jeg slet ikke holde ud.

- Jeg ved ikke, om det bliver vildere, eller vi bare hører mere til det gennem sociale medier. Men jeg synes tit, at der sker ulykker.

- Jeg synes ikke, det er rart at sende Mikkel ud på vejen, og hvis der går flere timer, end jeg regnede med, før jeg hører fra ham, så tænker jeg hurtigt det værste, siger Emma Norsgaard Bjerg.

Solbjørk Minke Andersons plads på landevejsholdet til OL bliver overtaget af danmarksmesteren Rebecca Koerner, der efter planen støder til den danske lejr 31. juli.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“