Sport - Ritzau

Holger Rune falder en plads på verdensranglisten

Holger Rune falder en plads på verdensranglisten

Holger Rune falder en plads på verdensranglisten

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-ATP-CHN Foto: Hector Retamal/Ritzau Scanpix

Efter en serie af dårlige resultater er Holger Rune røget ned på sjettepladsen på ranglisten.

Holger Runes sløje resultater på tennisbanerne i efteråret kan nu også aflæses på verdensranglisten.

På den opdaterede ATP-rangliste, der blev offentliggjort mandag, er den 20-årige dansker således røget en plads tilbage og er nu rangeret som verdens sjettebedste.

Siden sin vellykkede indsats ved Wimbledon i juli, hvor han nåede kvartfinalen, og det gået kraftigt ned ad bakke for Holger Rune, der har været plaget af rygproblemer og ikke har fået sit spil til at fungere.

Han har været med i seks turneringer og er røget ud i første hug i fem af dem. Sejren over Felix Auger-Aliassime i Beijing Open sidst i september er hans eneste i efteråret.

Rune nåede i august sin hidtil højeste ranglisteplacering, da han avancerede til fjerdepladsen.

Den placering fastholdt han, indtil den seneste rangliste blev udsendt for to uger, hvor han var tilbage på femtepladsen. Nu er han altså faldet yderligere en placering ned i hierarkiet.

Senere på ugen skal danskeren forsøge at vende den negative trend i Stockholm Open, hvor han er forsvarende mester og topseedet.

Rune er oversidder i første runde og skal i sin første kamp enten møde den svenske wild card-spiller Karl Friberg eller serberen Miomir Kecmanovic.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“