Sport - Ritzau

Holger Rune ryger ud af top-15 på verdensranglisten

Holger Rune ryger ud af top-15 på verdensranglisten

Holger Rune ryger ud af top-15 på verdensranglisten

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-TENNIS-GBR-WIMBLEDON Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix

Ikke siden oktober 2022 har Holger Rune været så langt nede på verdensranglisten som nu.

Holger Rune fortsætter med at dale længere ned ad verdensranglisten.

Efter at listen mandag er blevet opdateret med resultaterne fra blandt andet Wimbledon, er danskeren røget ned som nummer 17.

Det er to pladser dårligere end på den seneste rangliste.

Så langt nede har han ikke været placeret siden oktober 2022, og da han i september sidste år var på sit højeste, lå Rune på ranglistens fjerdeplads.

Rune gjorde egentlig en god figur i den netop afsluttede grand slam-turnering, men måtte i fjerde runde se sig besejret af serbiske Novak Djokovic, som endte med at tabe finalen til spanieren Carlos Alcaraz.

21-årige Rune er trods faldet langt foran de nærmeste landsmænd.

Næstbedst blandt danskerne er Elmer Møller som nummer 278, mens August Holmgren rangerer som nummer 320.

Trods nederlaget i kvartfinalen er Jannik Sinner fortsat verdensetter hos mændene, mens Djokovic og Alcaraz ånder ham i nakken på de efterfølgende pladser.

Kvindernes Wimbledon-vinder fra den forgangne uge, Barbora Krejcikova, er stormet fra plads nummer 32 til plads nummer 10, men er stadig milevidt fra verdensetteren Iga Swiatek.

Clara Tauson er som bedste dansker nummer 63, men har kun 57 point flere end Caroline Wozniacki, der nu rangerer som nummer 76.

Både Rune, Tauson og Wozniacki er udtaget til OL, som begynder i næste uge.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“