Sport - Ritzau

Holger Rune skal op mod Taylor Fritz i Indian Wells

Holger Rune skal op mod Taylor Fritz i Indian Wells

Holger Rune skal op mod Taylor Fritz i Indian Wells

Ritzau
Indian Wells
Zuletzt aktualisiert um:
Indian Wells Tennis Foto: Mark J. Terrill/Ritzau Scanpix

Amerikanske Taylor Fritz er klar til møde med Holger Rune efter sikker sejr over Sebastián Báez.

Holger Rune skal møde Taylor Fritz i ottendedelsfinalerne i den store Masters 1000-turnering i Indian Wells i Californien.

Det står klart, efter at Fritz mandag omkring midnat dansk tid uden meget besvær slog Sebastián Báez med 6-2, 6-2.

- Jeg spiller på et stabilt niveau og bliver ikke for nervøs på banen, siger Fritz efter kampen ifølge avisen The Desert Sun.

- Jeg gør det bedst, når jeg ikke tvivler på de beslutninger, jeg træffer på banen. Jeg ser bare bolden og ved med det samme, hvad jeg skal gøre med den.

Fritz er nummer 12 på verdensranglisten, mens Baez er nummer 19.

Sidste og eneste gang, Fritz og Rune tidligere har stået over for hinanden, var i Miami Open i marts sidste år.

Det opgør vandt Fritz 6-3, 6-4.

I det kommende opgør mod Rune kommer amerikaneren ikke til at tage nogen særlige forbehold.

- Han kommer med en masse kraft og aggressivitet. Jeg er nødt til ikke at lade ham tvinge mig rundt på banen, siger Fritz.

Rune slog tidligere mandag aften dansk tid italienske Lorenzo Musetti, der er nummer 26 i verden, med cifrene 6-2, 7-6.

Som syvendeseedet var Rune oversidder i første runde, og i anden runde gik danskeren også videre uden kamp, da canadiske Milos Raonic trak sig med en skade, hvorfor kampen mod Musetti var hans første.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“