Sport - Ritzau

Holger Runes overmand undskylder over for Danmark

Holger Runes overmand undskylder over for Danmark

Holger Runes overmand undskylder over for Danmark

Ritzau
Melbourne
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-TENNIS-AUS-OPEN Foto: William West/Ritzau Scanpix

Med et smil på læben siger Arthur Cazaux, at han er ked af, at han slog Holger Rune ud, da han elsker Danmark.

Den franske tennisspiller Arthur Cazaux undskylder over for Danmark, efter at han torsdag slog Holger Rune ud af Australian Open.

Sådan lyder det på et pressemøde efter kampen i anden runde, som den undertippede wildcardspiller vandt med cifrene 7-6, 6-4, 4-6, 6-3.

- Jeg vil gerne undskylde over for det danske folk. Jeg elsker landet og folket. Så det beklager jeg, siger han med et smil på læben.

Cazaux har flere gange tidligere vundet over Rune som juniorspiller, men de færreste havde forudset, at han torsdag ville slå danskeren, der er nummer otte på verdensranglisten.

De tidligere opgør har Cazaux dog ikke skænket en tanke før torsdagens opgør på Margaret Court Arena i Melbourne.

- Jeg har ikke genset nogen af vores tidligere kampe, fordi Holger i dag er en superstjerne, og vi har begge udviklet os meget siden da, siger han.

- Men jeg ser ham spille på touren hver uge, så jeg ved, hvordan han spiller.

Selv er Cazaux, verdens nummer 122, dog ikke i tvivl om, at han kan spille med på øverste niveau.

- Jeg ved, at jeg kan spille med på dette niveau. Jeg arbejder hårdt og arbejdede hårdt i preseason, siger han.

I optakten har franskmanden blandt andet trænet med spillere som Grigor Dimitrov, Arthur Fils og Andy Murray.

- Jeg ved, at jeg kan spille op med disse spillere, men jeg har aldrig bevist det i en kamp, siger han.

- Jeg er glad for, at jeg nu har bevist det, men det har jeg altid selv vidst, at jeg var i stand til.

Om Rune får muligheden for at gøre gengæld i fremtiden, vil kun tiden vise. Men Cazaux håber, at der er mange flere interne dueller i vente.

- Vi er to store og meget fysiske krigere, så jeg håber, at vi mødes igen og kan spille med lige så stor intensitet, siger han.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Politik

Kommune im Bewerbungsprozess: Leitung für Sozialbereich gesucht

Hadersleben/Haderslev Hadersleben steht vor einer wichtigen Entscheidung: Die Suche nach einer neuen Leitung des Ausschusses für Soziales und Gesundheit beginnt. Die Schlüsselposition, die einen erheblichen Einfluss auf die Seniorenbetreuung, Gesundheit und andere Bereiche hat, soll bis November besetzt werden. Die Rekrutierung startet in einer außerordentlichen Sitzung am 6. August, nachdem bereits erste Bewerbungsrunden durchgeführt wurden.