Sport - Ritzau

Holland tager stort skridt mod EM med sejr i sidste minut

Holland tager stort skridt mod EM med sejr i sidste minut

Holland tager stort skridt mod EM med sejr i sidste minut

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Greece Netherlands Euro 2024 Soccer Foto: Thanassis Stavrakis/Ritzau Scanpix

Med et mål på straffespark i tillægstiden vandt Holland over Grækenland og spillede sig meget tæt på EM.

Hollands fodboldlandshold er snublende nær en plads ved næste sommers EM-slutrunde i Tyskland.

"Oranje" tog et kæmpe skridt mod EM ved at vinde 1-0 på udebane mod Grækenland i mandagens kvalifikationskamp.

Det holdt dog meget hårdt. Først i kampens tillægstid scorede Virgil van Dijk sejrsmålet på straffespark.

Tidligere i kampen havde Holland misbrugt et straffespark ved Wout Weghorst.

Frankrig har allerede sikret førstepladsen i gruppe B, men med sejren ligger Holland nu nummer to med 12 point for 6 kampe. Grækenland har 12 point for 7 kampe.

Holland er bedre end Grækenland indbyrdes, og dermed skal Holland bare slå Irland eller Gibraltar i de sidste kampe for at sikre EM-billetten endeligt.

Også Slovakiet er stort set sikker på at komme til EM efter mandagens udesejr på 1-0 over Luxembourg.

Luxembourg skulle helst bruge en sejr for at komme i spil til slutrunden, men holdet formøblede muligheden, da David Duris med et kvarter tilbage blev slovakisk matchvinder.

Portugal vinder gruppe J efter at have vundet alle otte kampe, og Slovakiet er næsten sikker på at tage andenpladsen med sine 16 point.

Derefter følger Luxembourg og Island med henholdsvis 11 og 10 point inden de to sidste spillerunder. Mandag vandt Island med 4-0 hjemme mod Liechtenstein.

Portugal understregede sin suverænitet i gruppen med en udesejr på 5-0 over Bosnien-Hercegovina.

Cristiano Ronaldo scorede de første to mål, og siden kom Bruno Fernandez, João Cancelo og João Félix på tavlen i målfesten, hvor alle scoringer faldt før pausen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“