Sport - Ritzau

Hollandsk forbandelse fortsætter for danske fodboldkvinder

Hollandsk forbandelse fortsætter for danske fodboldkvinder

Hollandsk forbandelse fortsætter for danske fodboldkvinder

Ritzau
Zwolle
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-FRIENDLY-NED-DEN Foto: Gerrit Van Keulen/Ritzau Scanpix

For niende gang i lige så mange kampe tabte Danmarks fodboldkvinder, da de mødte Holland i en testkamp.

De danske fodboldkvinders problemer med Holland fortsatte tirsdag.

Her stod den på en testkamp mellem Danmark og Holland, og den endte med samme udfald, som de forudgående otte kampe mellem de to lande gjorde.

Holland vandt. Denne gang med 2-0 på hjemmebanen i Zwolle efter en overlegen indsats, hvor danskerne aldrig for alvor kom ind i kampen.

Det skyldtes nok til dels, at Danmarks største profil, Pernille Harder, ikke var med. Harder, der tirsdag fyldte 30 år, blev skadet i Danmarks kamp fredag og sad derfor ude.

Der stod Holland på det meste i første halvleg, men det var ved lidt af en tilfældighed, at det blev 1-0 efter cirka 25 minutter.

Et indlæg blev sendt ind i et tætpakket dansk felt, og bolden blev snittet ned på Dominique Janssens knæ, hvorfra den røg i det danske mål.

Holland var igen i kontrol efter pausen. Efter ti minutter blev det 2-0, da Lineth Beerensteyn efter en smart dribling i feltet blev fri og køligt sparkede bolden ind.

Danmark holdt skindet på næsen, men et comeback var aldrig på tale. Til det var hollænderne ganske enkelt for gode.

- Vi vidste godt, at Holland var en virkelig, virkelig god modstander. Men vi tager ved lære af den her kamp, for vi skal oppe os, siger forsvarsspiller Stine Ballisager til DR efter nederlaget.

Kampen var Danmarks sidste i denne landsholdssamling. Fredag vandt danskerne 2-1 over Schweiz.

Inden VM næste sommer skal Danmark i foråret spille et par testkampe mod endnu ukendte modstandere.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“