Sport - Ritzau

Hollandsk kamp afbrudt efter uhyggeligt sammenstød

Hollandsk kamp afbrudt efter uhyggeligt sammenstød

Hollandsk kamp afbrudt efter uhyggeligt sammenstød

Ritzau
Amsterdam
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-NED-EREDIVISE-WAALWIJK-AJAX Foto: Olaf Kraak/Ritzau Scanpix

Kampen blev afbrudt, og Etienne Vaessen blev båret fra græsset. Han forlod banen ved bevidsthed.

En kamp i den hollandske liga mellem Ajax Amsterdam og RKC Waalwijk blev lørdag afbrudt, da RKC-målvogter Etienne Vaessen faldt om.

Herefter blev hjertestarter fundet frem, mens holdkammerater med tåre i øjnene så chokeret med. Vaessen blev senere båret fra banen efter at have ligget på græsset i flere minutter.

Han forlod banen ved bevidsthed, oplyser klubben.

Vaessen faldt om efter sammenstød med Ajax-angriberen Brian Brobbey. Vaessens holdkammerater fik hurtigt tilkaldt lægehjælp og gik senere chokerede i omklædningsrummet.

På det tidspunkt var der spillet 84 minutter af kampen.

Skærme blev sat op rundt for at skærme Vaessen, mens han modtog behandling.

Der er natten til søndag ingen meldinger om, hvad kollapset skyldes.

- Etienne blev slået bevidstløs for en stund, udtalte Frank van Mosselveld, der er RKC-direktør, efter kampen til den hollandske public service-station NOS.

- Vores lægestab begyndte straks med genoplivning, men det lader ikke til, at der var et problem med hans hjerte. Han var ved bevidsthed igen, da han forlod banen, men han vidste ikke selv, hvor han var, siger klubdirektøren.

Ifølge den hollandske avis Telegraaf blev den 28-årige målvogter kørt til hospitalet.

/ritzau/Reuters

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“