Sport - Ritzau

Hollandsk klub dropper fans til kamp i Sverige efter uro

Hollandsk klub dropper fans til kamp i Sverige efter uro

Hollandsk klub dropper fans til kamp i Sverige efter uro

Ritzau
Enschede
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C4-FC TWENTE-HAMMARBY Foto: Vincent Jannink/Ritzau Scanpix

Af frygt for hævngerninger efter uro i sidste uge vil Twente ikke have sine fans med til kamp mod Hammarby.

Den hollandske fodboldklub FC Twente kommer ikke til at have medrejsende fans til torsdagens udekamp mod Hammarby i Conference League-kvalifikationen.

Twentes ledelse har besluttet, at den alligevel ikke vil udstede billetter til udebaneafsnittet, selv om klubben havde solgt 1500 af slagsen. Det skriver fodboldklubben på sin hjemmeside i en meddelelse, der er underskrevet af klubbens direktør, Paul van der Kraan.

Twente har af sikkerhedsmæssige årsager set sig nødtvunget til at annullere billetterne, af frygt for hvad klubbens fans medrejsende fans kan blive udsat for i Stockholm.

- Det er en utrolig hård beslutning at træffe, men vi mener, at det er vores ansvar, og derfor har vi truffet den. Vi ved, at det vil være en stor skuffelse for de mange fans, der har glædet sig til denne rejse i ugevis, lyder det fra klubdirektøren.

Da holdene mødtes i Holland i sidste uge, angreb Twentes fans et afsnit med cirka 200 Hammarby-sponsorer og Hammarby-spillernes familier. Mindst en person havnede på hospitalet efter urolighederne, og politiet anholdte ni Twente-fans.

Af frygt for at Hammarbys fans ville tage en voldelig hævn, advarede de svenske myndigheder i weekenden Twentes fans i at gå rundt i de røde klubfarver i Stockholm, men nu må de hollandske fans altså helt blive hjemme.

Twente har tilbudt at kompensere fans for flybilletter og hotel til kampen i Stockholm. En flybillet udløser 100 euro i kompensation, mens en booket overnatning udløser 50 euro i kompensation.

Twentes delegation til udekampen vil være på et absolut minimum, oplyser klubben. Direktør Paul van der Kraan vil eksempelvis ikke selv rejse med til Stockholm.

Den første kamp i Enschede endte med en 1-0-sejr til Twente.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“