Sport - Ritzau

Hurtige og flyvske bolde driller kvinderne i US Open

Hurtige og flyvske bolde driller kvinderne i US Open

Hurtige og flyvske bolde driller kvinderne i US Open

Ritzau
New York
Zuletzt aktualisiert um:
U.S. Open Tennis Foto: Matt Rourke/Ritzau Scanpix

Clara Tauson er træt af, at kvinderne til US Open skal spille med hurtigere bolde end herrerne.

Clara Tauson viste lavt bundniveau og højt topniveau, da hun sent tirsdag dansk tid gik videre fra første runde i US Open ved at slå slovakken Anna Karolina Schmiedlova med cifrene 1-6, 7-6, 6-2.

Det skete efter en periode med mange nederlag. Men danskeren er ikke alene om have svært ved at finde det gode spil for tiden.

- Vi er mange kvinder på touren, der kæmper lidt med det i øjeblikket. Jeg er heldigvis ikke den eneste, siger Clara Tauson.

En stor del af årsagen skal ifølge danskeren findes i, at man til US Open og de forudgående amerikanske turneringer på hardcourt spiller med andre bolde end normalt.

- Der er mange kvinder, der ikke er tilfredse med boldene, som vi spiller med her til "US Swing". Der spilles med forskellige bolde hos herrer og damer. Det er kun ved turneringerne i USA.

- Kvindernes bolde her flyver rigtigt meget. Jeg har prøvet at slå med herreboldene en gang imellem, og det føles som at spille rigtig tennis igen, lyder det fra Tauson.

Hun tilføjer, at verdensetteren Iga Swiatek også har kritiseret det, og det er er en ting, flere kvindespillere prøver at få ændret på WTA Touren.

- Det giver ingen mening, da kvinderne spiller hurtigere, end herrerne gør. Vi står tættere på baglinjen og slår fladere, herrerne står længere tilbage og slår med topspin. Når vi spiller hurtigere, bør vi ikke få en endnu hurtigere bold.

En anden grund til, at flere spillere viser ustabilitet, er de skiftende underlag. Normalt spilles der på græs om sommeren, inden der skiftes til hardcourt, men i år var der lagt OL ind imellem på grus i Paris.

- Underlagsskifte fra græs til grus til hardcourt er næsten umuligt at finde rundt i. Man har ingen tid til at træne på nogen af tingene, så det er direkte ind og spille kamp.

- Det er en tough sæson, når der bliver lagt OL ind midt i det hele. Det gør det ekstra svært, påpeger Tauson.

Hun skal onsdag spille damedouble i US Open, og torsdag gælder det så kampen i anden runde mod den 18.-seedede russer, Diana Shnaider.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“